DONG og Kemp & Lauritzen lancerer ny metode til at finansiere energioptimering og CO2-reduktion i 'De Gamles By' på 72.000 m2. Københavns Kommune sparer et stort millionbeløb
KØBENHAVN: Ældre offentlige bygninger kan energioptimeres 100 pct. udgiftsneutralt, idet udgiften finansieres alene via energibesparelserne over fx fem til ti år. Mange ældre kommunale bygninger kan opnå en varig energibesparelse på godt 25 pct.
Med ESCO-modellen (Energy Service Company) slipper kommunerne for selv at skulle finde nye penge til at optimere de ældre energifrådsende bygninger. Da udgiftsniveauet ligger fast i hele kontraktperioden, fjernes risikoen for ubehagelige budgetoverraskelser.
Store besparelser gemt i kommunernes ældre bygninger
Kemp & Lauritzens administrerende direktør, Allan Jørgensen, påpeger, at jo ældre en ejendom er, desto større er potentialet oftest. Rummer optimering af de gamle tekniske energiinstallationer en varig budgetbesparelse på over 25 pct., så reduceres kontraktperioden typisk til mellem fire-otte år.
Umiddelbart ligger det største potentiale i ældre bygninger fra omkring århundredeskiftet, mens bygninger fra 60’erne og 70’erne måske er så nedslidte, at energioptimering måske bedre betaler sig i forbindelse med en totalrenovering.
Ofte er der væsentlige fejl og mangler i fx isolering og dimensionering af varmerør, ventilationsanlæg, kedler og utidssvarende varmevekslere, armaturer og cirkulationspumper.
Ofte ses også et stort potentiale i at optimere belysningen og installere rumfølere i korridorer, opgange, kældre opbevaringslokaler, hvor rumfølerne tilpasses til brugernes adfærd. Moderne LED-belysning (lysdioder) og lavenergipærer giver både god og fleksibel belysning. Alene her kan elforbruget måske reduceres med op til 80 pct.
Intelligent ventilation flytter overskudsvarmen til de køligere steder
Der er også et stort sparepotentiale i udnyttelsen af rumvarmen i de forskellige institutioner med såkaldt intelligent ventilation: For megen varme ét sted bør jo ikke gå til spilde og er måske til glæde andre steder i bygningen.
Mange steder produceres en masse overflødig varmeenergi, som så koster masser af energi at komme af med igen – og det er jo rent spild. Serverrum og IT-installationer er også typiske områder med et stort potentiale for energi- og CO2 besparelser.
OPP vs. ESCO-modellen
Traditionelle OPP-projekter løber ofte over 30 år, mens ESCO-projekter har en typisk tidshorisont på fire-ti år. ESCO-modellen er et genialt og gennemskueligt financieringsværktøj, som vi danskere først nu er ved at have fået øjnene op for, mener Allan Jørgensen.
Han forudser, at politikerne rundt om i kommunerne hurtigt vil opnå synlige besparelser på langt kortere sigt, end med traditionelle OPP. Med ESCO kan politikerne holde budgetterne og de undgår samtidig at stille andre vigtige projekter bagest i køen.
ESCO projektet i 'De Gamles By'
I 'De Gamles By' i er Kemp & Lauritzen i gang med at analysere energiforbruget i de i alt 72.000m2 på et af landets største plejehjem. Besparelsen bliver en varig reduktion på ca. 14 % af det samlede energiforbrug, hvilket svarer til mange millioner kroner årligt, for ikke at glemme en stor CO-2 reduktion.
I alt er der tale om et energioptimeringsprojekt til ca. 20 millioner kr., som fortrinsvis anvendes til ny belysning og varmeveksling, rumfølere, armaturer, ventilation samt et centralt energiovervågningssystem af hele bygningskomplekset.
Til foråret starter Kemp & Lauritzen de bygningsmæssige arbejder, men allerede i 2010 vil de første energibesparelser kunne aflæses.
Da Københavns Ejendomme udbød ESCO samarbejdet, fandt DONG og Kemp & Lauritzen en naturlig synergi i hinandens ekspertiser. Selve udførelsen, dvs. installationer og teknik sørger Kemp & Lauritzen for, mens DONG står for kontrakten med Københavns Ejendomme og lægger økonomisk muskel til finansieringen. OBH-gruppen står for energimærkning og kontrol af beregningerne i ESCO partnerskabet.
Mindre selvbestemmelse i kommunerne?
Nogle spørger: Afgiver kommunerne nu ikke for meget selvbestemmelse i en lang periode med OPP? Med ESCO-modellen er bindingsperioden betydelig kortere.
Samtidig er der måske god baggrund for at revurdere de kommunale anlægslofter med udsigten til helt udgiftsneutrale ESCO-finansieringsmuligheder.
I de mindre kommuner vil en enkelt skole måske ikke alene være nok til et ESCO-projekt, men tager man alle kommunens ti skoler med, så dukker interessante og synlige besparelser måske op på budgettet, som virkelig rykker. Et andet potentiale ligger måske også i samtænkning af økonomien ved besparelser på tværs af forvaltningernes samlede energiforbrug og grønne regnskaber.
Miljøet i fokus
Energioptimering og CO2-besparelser er et centralt emne i samfundsdebatten, også når det gælder de ældre offentlige bygninger, som mange steder samtidig skriger på en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. At få udført et energitjek af de ældre kommunale ejendomme rundt i kommunerne - og måske samtidig et grønt tjek, resulterer ofte i en sidegevinst i form af et betydeligt lysere og sundere indeklima, hvilket måske igen kan medvirke til at forbedre statistikkerne over medarbejdertilfredshed og sygefravær på sigt.
Princippet ved ESCO-modellen
* Bygningens installationer til fx varme, el, ventilation og isolering, outsources samlet til en ESCO-leverandør i en periode på typisk mellem fem-ti år. Samtidig fastfryses ejerens årlige energiudgift til bygningens oprindelige niveau.
* Bygningens energiinstallationer optimeres af Kemp & Lauritzen og DONG betaler energiforbruget. Energibesparelsen i kontraktperioden financierer optimeringen.
* Herefter overtager ejeren igen installationerne med en typisk varig energibesparelse mellem 15-25 pct. og et væsentligt reduceret CO2-udslip.
* Garantien for at ejeren opnår en væsentlig varig energibesparelse ligger i, at det ellers ikke kan svare sig for ESCO leverandøren selv at indgå en sådan kontrakt.
* DONG og Kemp & Lauritzen kan med en serviceaftale også varetage den daglige drift af installationerne. Hermed undgås personalereduktion i ombygningsperioden.
Med ESCO-modellen (Energy Service Company) slipper kommunerne for selv at skulle finde nye penge til at optimere de ældre energifrådsende bygninger. Da udgiftsniveauet ligger fast i hele kontraktperioden, fjernes risikoen for ubehagelige budgetoverraskelser.
Store besparelser gemt i kommunernes ældre bygninger
Kemp & Lauritzens administrerende direktør, Allan Jørgensen, påpeger, at jo ældre en ejendom er, desto større er potentialet oftest. Rummer optimering af de gamle tekniske energiinstallationer en varig budgetbesparelse på over 25 pct., så reduceres kontraktperioden typisk til mellem fire-otte år.
Umiddelbart ligger det største potentiale i ældre bygninger fra omkring århundredeskiftet, mens bygninger fra 60’erne og 70’erne måske er så nedslidte, at energioptimering måske bedre betaler sig i forbindelse med en totalrenovering.
Ofte er der væsentlige fejl og mangler i fx isolering og dimensionering af varmerør, ventilationsanlæg, kedler og utidssvarende varmevekslere, armaturer og cirkulationspumper.
Ofte ses også et stort potentiale i at optimere belysningen og installere rumfølere i korridorer, opgange, kældre opbevaringslokaler, hvor rumfølerne tilpasses til brugernes adfærd. Moderne LED-belysning (lysdioder) og lavenergipærer giver både god og fleksibel belysning. Alene her kan elforbruget måske reduceres med op til 80 pct.
Intelligent ventilation flytter overskudsvarmen til de køligere steder
Der er også et stort sparepotentiale i udnyttelsen af rumvarmen i de forskellige institutioner med såkaldt intelligent ventilation: For megen varme ét sted bør jo ikke gå til spilde og er måske til glæde andre steder i bygningen.
Mange steder produceres en masse overflødig varmeenergi, som så koster masser af energi at komme af med igen – og det er jo rent spild. Serverrum og IT-installationer er også typiske områder med et stort potentiale for energi- og CO2 besparelser.
OPP vs. ESCO-modellen
Traditionelle OPP-projekter løber ofte over 30 år, mens ESCO-projekter har en typisk tidshorisont på fire-ti år. ESCO-modellen er et genialt og gennemskueligt financieringsværktøj, som vi danskere først nu er ved at have fået øjnene op for, mener Allan Jørgensen.
Han forudser, at politikerne rundt om i kommunerne hurtigt vil opnå synlige besparelser på langt kortere sigt, end med traditionelle OPP. Med ESCO kan politikerne holde budgetterne og de undgår samtidig at stille andre vigtige projekter bagest i køen.
ESCO projektet i 'De Gamles By'
I 'De Gamles By' i er Kemp & Lauritzen i gang med at analysere energiforbruget i de i alt 72.000m2 på et af landets største plejehjem. Besparelsen bliver en varig reduktion på ca. 14 % af det samlede energiforbrug, hvilket svarer til mange millioner kroner årligt, for ikke at glemme en stor CO-2 reduktion.
I alt er der tale om et energioptimeringsprojekt til ca. 20 millioner kr., som fortrinsvis anvendes til ny belysning og varmeveksling, rumfølere, armaturer, ventilation samt et centralt energiovervågningssystem af hele bygningskomplekset.
Til foråret starter Kemp & Lauritzen de bygningsmæssige arbejder, men allerede i 2010 vil de første energibesparelser kunne aflæses.
Da Københavns Ejendomme udbød ESCO samarbejdet, fandt DONG og Kemp & Lauritzen en naturlig synergi i hinandens ekspertiser. Selve udførelsen, dvs. installationer og teknik sørger Kemp & Lauritzen for, mens DONG står for kontrakten med Københavns Ejendomme og lægger økonomisk muskel til finansieringen. OBH-gruppen står for energimærkning og kontrol af beregningerne i ESCO partnerskabet.
Mindre selvbestemmelse i kommunerne?
Nogle spørger: Afgiver kommunerne nu ikke for meget selvbestemmelse i en lang periode med OPP? Med ESCO-modellen er bindingsperioden betydelig kortere.
Samtidig er der måske god baggrund for at revurdere de kommunale anlægslofter med udsigten til helt udgiftsneutrale ESCO-finansieringsmuligheder.
I de mindre kommuner vil en enkelt skole måske ikke alene være nok til et ESCO-projekt, men tager man alle kommunens ti skoler med, så dukker interessante og synlige besparelser måske op på budgettet, som virkelig rykker. Et andet potentiale ligger måske også i samtænkning af økonomien ved besparelser på tværs af forvaltningernes samlede energiforbrug og grønne regnskaber.
Miljøet i fokus
Energioptimering og CO2-besparelser er et centralt emne i samfundsdebatten, også når det gælder de ældre offentlige bygninger, som mange steder samtidig skriger på en forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. At få udført et energitjek af de ældre kommunale ejendomme rundt i kommunerne - og måske samtidig et grønt tjek, resulterer ofte i en sidegevinst i form af et betydeligt lysere og sundere indeklima, hvilket måske igen kan medvirke til at forbedre statistikkerne over medarbejdertilfredshed og sygefravær på sigt.
Princippet ved ESCO-modellen
* Bygningens installationer til fx varme, el, ventilation og isolering, outsources samlet til en ESCO-leverandør i en periode på typisk mellem fem-ti år. Samtidig fastfryses ejerens årlige energiudgift til bygningens oprindelige niveau.
* Bygningens energiinstallationer optimeres af Kemp & Lauritzen og DONG betaler energiforbruget. Energibesparelsen i kontraktperioden financierer optimeringen.
* Herefter overtager ejeren igen installationerne med en typisk varig energibesparelse mellem 15-25 pct. og et væsentligt reduceret CO2-udslip.
* Garantien for at ejeren opnår en væsentlig varig energibesparelse ligger i, at det ellers ikke kan svare sig for ESCO leverandøren selv at indgå en sådan kontrakt.
* DONG og Kemp & Lauritzen kan med en serviceaftale også varetage den daglige drift af installationerne. Hermed undgås personalereduktion i ombygningsperioden.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
