KØBENHAVN: 'Kender I en ledig, børnevenlig plet i byen?' Sådan lyder overskriften på en ny kampagne, som Københavns Kommune nu skyder i gang. Den går ud på, at Københavnere nu selv kan komme med forslag til steder at placere vuggestuer og børnehaver. Bl.a. fordi, omkring 738 københavnerbørn over 11 måneder p.t. venter på en plads i en institution eller dagpleje. Det skriver Urban.
- Vi skal simpelthen kunne tilbyde pasning til københavnske forældre inden for pasningsgarantien. Men det er en kæmpemæssig udfordring at finde plads til alle og bygge hurtigt nok, siger børne- og ungeborgmester, Anne Vang (S).
Ikke siden Anden Verdenskrig har København oplevet så stort et babyboom.
Københavns Kommune forventer, at der fra 2014 vil være 1.649 flere børn i vuggestuealderen og 468 flere i børnehavealderen. Siden 2010 har kommunen derfor afsat 970 mio. kr. til at bygge daginstitutionspladser.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.