
KØBENHAVN: Med midler fra Københavns Kommunes megaeventpulje fortsætter Bellagroup og Wonderful Copenhagen udviklingen af en esport- og gamingfestival af international kaliber. Slutmålet er et årligt tilbagevendende megaevent med virkelige og virtuelle oplevelser, der kan samle brugere, branche og besøgende fra ind- og udland, oplyser Bellagroup A/S, der står bag.
Det går ud på at skabe et tilbagevendende megaevent, der samtidig involverer og brander hovedstaden som toneangivende brancheinspirator på globalt plan.
Til det formål har økonomiudvalget i kommunen udmøntet 4. mio. kr. til at sikre en succesfuld opstart. De 3 mio. kr. er øremærket planlægning og afholdelse, mens den sidste million skal gå til at aktivere børn og unge på kommunens institutioner og uddannelser, samt tiltrække internationale talenter og samarbejdspartnere.
Skal tiltrække rejsende
- Gaming og esport giver især børn og unge nogle unikke og meningsfulde fællesskaber. Jeg har oplevet det med min egen søn, som er vokset af gamingfællesskabet. Jeg er glad for, at vi kan være med til at understøtte eventet, som kan give endnu flere indsigt i den voksende gamingscene. Eventet kan være med til at styrke København som en eventby, der går forrest - også når det kommer til gaming og esport, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Fra Wonderful Copenhagen udtaler administrerende direktør, Mikkel Aarø-Hansen:
- Vi har analyseret det internationale marked for gaming-events, som både rummer den oplevelses- og branchemæssige vinkel. Her har vi set en mulighed for hovedstaden og er gået med i arbejdet med at udvikle en ny esport- og gamingfestival, som kan blive årligt tilbagevendende og have potentiale til at tiltrække både ferie- og erhvervsrejsende til hovedstaden.
Der er i København Kommunes megaeventpulje årligt afsat 15 mio. kr. i perioden 2023-2026.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.