KØBENHAVN: Danmarks hovedstad er gået frem fra en 11. plads i 2011 til en 4. plads i år i den årlige opgørelse fra ICC, Intercultural Cities, der hvert år sammenligner integrationen af udlændinge i en lang række storbyer med over 200.000 indbyggere. Målingen er baseret på et spørgeskema med 69 indikatorer som velkomst af udlændinge, konfliktløsning, ligebehandling og mangfoldighed – fx blandt kommunens ansatte, skriver Berlingske.
Sammen med en forbedret velkomst til nyankomne indvandrere skyldes fremgangen for integrationen bl.a., at 250 virksomheder og organisationer i København har skrevet under på et såkaldt mangfoldighedscharter, der skal fremme mangfoldigheden og accepten af hinanden i København – herunder er også et mangfoldighedsboard, hvor hovedstadens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner drøfter udfordringer og forbedringer for integrationen af udlændinge og rådgiver kommunen.
- Det er selvfølgelig resultaterne og kernedriften, der betyder noget, og her går det den rette vej for både jobskabelsen og trygheden. Men vi må ikke stoppe her, det kan blive bedre endnu, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R) og understreger, at København i 2015 har et mål om at være den mest inkluderende storby i Europa.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.