Store risici, betydelige udfordringer og lang vej i mål. Det er ikke topkarakter, som regeringen får af Klimarådet, der rådgiver politikerne i klimaspørgsmål, i den årlige evaluering.

Godt nok er der nu en plan for, hvordan udledningen af drivhusgasser i 2030 skal nå målet om at være nedbragt med 70 pct. i forhold til i 1990. Men ifølge rådet er der en betydelig risiko for, at dele af planen ikke giver de store CO₂-besparelser, man har håbet på.

Ifølge formand Peter Møllgaard, professor og dekan på Syddansk Universitet, er det særligt landbruget, der giver panderynker.

- Reduktionerne er baseret på umodne teknologier, og der er lagt præmisser ned over med regeringsgrundlaget, som er svære at opfylde.

Han peger på, at en varslet drivhusgasafgift, der skal drive omstillingen, ikke må ramme konkurrenceevnen eller beskæftigelsen:

- Hvis landbruget ikke må stilles dårligere end udenlandske konkurrenter, kan det være svært at indføre en afgift, som får det i en klimamæssig retning.

Behov for væsentlig reduktion af udledninger

I 2020 blev der i Danmark udledt 44,9 millioner ton CO₂-ækvivalenter. Det skal ned på 23,1 millioner ton årligt i 2030 for at nå målet. CO₂-ækvivalenter er en fælles enhed for de forskellige drivhusgasser som CO₂ og metan, der påvirker klimaet forskelligt.

Tælles indgåede aftaler og indsats fra regeringsgrundlaget med, er der ifølge rådet nu en plan for de sidste 11,4 millioner ton i reduktioner. Men der er betydelig risiko ved dele af den, herunder en anden central del - en skattereform for industrien.

Der er vedtaget en afgift på 750 kroner per ton udledt CO₂, men ifølge rådet kan der sættes spørgsmålstegn ved, om afgiften er høj nok. Samtidig satses der stort på teknologien CCS, hvor CO₂ gemmes i gamle oliefelter. Den er dog uprøvet i stor skala.

På den kortere bane er der også problemer med 2025-målet, hvor der skal være skåret 50-54 pct. af udledningen.

Klimarådet vurderer, at der mangler aftaler om reduktioner på 0,9 millioner ton for at nå den lave ende - og ikke som regeringen tidligere har vurderet 0,4 millioner ton. Der er dog stor usikkerhed.

- Uret tikker virkelig hurtigt i øjeblikket. For at komme i mål kan man for eksempel indføre en afgift på diesel eller fremrykke eller forhøje drivhusgasafgifterne i industrien, siger Peter Møllgaard.

Der er også brug for stort fokus på EU's klimamål, lyder det fra rådet. Selv hvis de danske mål nås, ser vi ikke ud til at opfylde unionens.

Klimaråd kræver fokus på handling

Klimarådet, der rådgiver regeringen, anbefaler otte fokusområder for klimaindsatsen de næste år. Regeringen har godt nok en plan for at indfri klimamålet for 2030, hvor CO2-udledningerne skal være reduceret med 70 procent i forhold til 1990. Men det bliver en udfordring at realisere den. Sådan lyder det fra Klimarådet i den årlige evaluering, hvor der peges på otte fokusområder for de kommende år:

* Implementering

Der er vedtaget mange klimapolitiske tiltag, som skal få nedbragt udslippet. En ting er dog at aftale dem. Noget helt andet er, når det skal ske i praksis Derfor skal der fokus på implementeringen, som ifølge rådet kræver en stor indsats fra myndighedernes side.

* 2025-indsats

Uret tikker for klimamålet for 2025, hvor udledningerne skal være reduceret med 50-54 procent i forhold til i 1990. Der er dog stadig et udestående reduktionsbehov, der "snarest muligt" bør vedtages politisk for at nå i mål. Det kan for eksempel være en højere afgift på diesel, lyder det fra rådet.

* Regulering af landbrugets udledninger

Godt nok er der sat et mål for at reducere udledningen fra landbruget. Men der mangler stadig en konkret regulering. Den bør snarest vedtages, og grundstenen bør være en ensartet afgift på drivhusgasudledninger, lyder det.

* Udfasning af gasfyr

Det er politisk besluttet, at gas til rumopvarmning skal udfases, og den omstilling skal ifølge Klimarådet gå stærkt. En erstatning skal dog også fungere på lang sigt, og der skal derfor tages hånd om en række barrierer. Det kan for eksempel være svært at opnå den tilstrækkelige tilslutning til fjernvarme nogle steder, fordi mange vælger individuelle varmepumper. Her kan man give kommuner adgang til at etablere tilslutningspligt til en vedtaget udvidelse af fjernvarmeforsyningen.

* Tilstrækkeligt med grøn strøm

Når vi udfaser fossile brændsler, stiger efterspørgslen efter strøm. Derfor skal der langt flere vindmøller og solcelleparker op. Samtidig skal der også fokus på at sikre elforsyningssikkerheden.

* Prioritering af kulstoffri Power-to-X

En af de ting, der er særlig stor fidus til i klimaindsatsen, er Power-to-X, som kan omdanne strøm til grønt brændstof. Nogle af de brændstoffer indeholder dog kulstof, som er en knap ressource. Derfor bør man prioritere elektrobrændstofferne uden.

* Klimaaftryk fra forbrug - herunder fødevarer

I Danmark har vi et stort klimaaftryk fra forbrug - faktisk det næsthøjeste per indbygger i hele EU. Der er ifølge Klimarådet behov for en særskilt indsats for at nedbringe det. Det kan for eksempel være et pejlemærke for udviklingen i klimaaftrykket herfra, som klimapolitikken kan styre efter.

* Biomasse med omtanke

Bioenergi spiller en vigtig rolle i den danske energiforsyning. Det er for eksempel rester fra produktion af trævarer, som brændes af for at lave varme og el. Men der er brug for en samlet og langsigtet strategi for at mindske Danmarks forbrug af biomasse, anbefales det. Det skyldes, at forbruget er højere, end hvad der er klimamæssigt velbegrundet og langsigtet bæredygtigt.

Kilde: Klimarådet

/ritzau/

Klimaråd om 2030-mål: Stor risiko ved regeringens plan