dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
KL tager de 31 DF'eres "henvendelse med i overvejelserne i det videre arbejde med at styrke samspillet med KL’s medlemmer."
KL

KL svarer på kritik i åbent brev fra 31 DF'ere: "Vi kan altid blive bedre"

KL undlader at forholde sig til kritik af KL som "mastodont", "høje cheflønninger" og "indspist organisation af embedsmænd"
5. SEP 2023 9.43

Det åbne brev fra 31 kommunalpolitikere fra Dansk Folkeparti i sidste uge, KL er blevet en indspist organisation af embedsmænd, har fået et svar underskrevet af formand Martin Damm (V) og adm. direktør Kristian Vendelbo, der dog glider uden om en række af kritikpunkterne. 

"Åbenhed og inddragelse er helt grundlæggende elementer i KL, og vi sætter altid pris på at modtage inputs fra kommunerne" lyder det indledningsvis i svaret på det åbne brev, hvor KL og regeringen beskrives som at "hænge sammen som ærtehalm" - og KL for at have forvandlet sig til "en indspist organisation af embedsmænd".

De kritikpunkter kommer KL-svaret ikke ind på, udover en henvisning til, at sammensætningen af bestyrelsen er en afspejling af det demokratiske resultat ved valget i 2021.

Et af DF'ernes kritikpunkter var, at "KL har ikke været i stand til på trods af flere års massivt pres på det specialiserede socialområde at sikre kommunerne flere penge i økonomiaftalen til dette område."

Her lyder svaret, at "for KL har det længe været vigtigt at bringe spørgsmålet om det specialiserede socialområde på forhandlingsbordet over for regeringen. Og med den seneste økonomiaftale tog vi et skridt i den rigtige retning. Arbejdet stopper naturligvis ikke her, og vi arbejder videre med at give kommunerne bedre muligheder for at prioritere på det specialiserede socialområde, for vi er endnu ikke i mål."

Svært at gå ind i

DF-gruppen finder heller ikke KL særligt synlig, når det gælder kommunal udligning, og her svarer KL, at "i forhold til den kommunale udligning har det altid været KL’s position, at det er et spørgsmål, hvor der ikke er én fælleskommunal interesse, og som det derfor er svært for KL at gå ind i."

Damm og Vendelbo slutter med at skrive, at "et tæt samspil og dialog med kommunerne er afgørende for, at KL kan bidrage til at udvikle et stærkt lokalt demokrati, som tjener kommunernes fælles interesser. Heldigvis synes vi, at vi lykkes med det tætte samspil et meget langt stykke ad vejen, men der er ingen tvivl om, at vi altid kan blive bedre. Derfor tager vi naturligvis jeres henvendelse med i overvejelserne i det videre arbejde med at styrke samspillet med KL’s medlemmer."

KL forholder i dette svar sig ikke til kritikpunkterne:

  • "KL er en indspist organisation af embedsmænd"
  • "KL er blevet en mastodont med hundredvis af ansatte og lønninger til formænd og chefer, der står i skærende kontrast til den hverdag med økonomisk smalhals som møder KLs medlemmer – kommunerne"
  • "KL ikke har taget del i debatten om de helt ublu lønninger og fratrædelsesgodtgørelser som kommer kommunale direktører til del"
  • "KL skal ikke være en organisation, der kommer med den store spade og slår forslag ned fra kommunerne, men hjælpe til at kvalificere forslagene."

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kl-svarer-paa-kritik-i-aabent-brev-fra-31-df-ere-vi-kan-altid-blive-bedre

GDPR