KL: Omlægning er ikke det samme som afspecialisering

Det specialiserede socialområde er ofte til debat. Det er positivt, men desværre bliver debatten ofte domineret af forkerte eller vildledende oplysninge, lyder det fra KL, der i et notat gåt i rette med en række påstande, som Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har fremført om kommunernes håndtering af det specialiserede socialområde.

Det hedder videre:

'I KL er vi meget optaget af videreudvikling på det specialiserede område. Det har vi en stor interesse i. Selv om kommunerne er kommet godt på vej med varetagelsen af de nye opgaver på området, så er alt ikke perfekt. Vi skal videre inden for de rammer, som hensynet til samfundsøkonomien sætter.

Netop derfor er det vigtigt, at det er de rigtige initiativer, vi vælger at fokusere på, samt at det er effektive løsninger, vi vælger at bruge ressourcerne på.

I det håb, at vi kan bidrage til en mere kvalificeret analyse og debat om udvikling af det specialiserede socialområde, har vi i dette notat kommenteret en række af de myter og forkerte informationer, som de bl.a. fremføres i SL's Hvidbog, 2011.

I et af sinde punkter imøder KL, at omlægning skulle være det samme som afspecialisering: KL noterer som fakta:

'Det har altid været sådan, at ny faglig viden opdyrkes - og at det opleves konkurrende af de eksisterende eksperter. Hvad er SL?s dokumentation for, at der sker en afspecialisering? Er det, at der bliver nedlagt pladser på bl.a. private opholdssteder og døgntilbud, og kommunerne efterspørger færre ydelser på fx. centre for autisme og tale-høre-institutter?

Omlægningen af indsatsen i kommunerne over for udsatte og handicappede børn, unge og voksne er ikke det samme, som at området afspecialiseres.

SL kobler specialviden til en bestemt struktur eller organisering af tilbuddet. Det vigtige er, hvilken virkning fagpersoners viden og metoder rent faktisk har for borgerne: At fagpersoner i dagtilbud, på skoler, i familiecentre, på dagbehandlingstilbud, botilbud etc., har de faglige kompetencer, der er behov for, til at understøtte arbejdet med inklusion og i øvrigt støtte og hjælpe barnet, den unge eller den voksne så effektivt som muligt.

Med ny viden om metoders virkning - udvikles nye metoder og ny viden. Og med vægt i indsatsen på inklusion og nærhed, så er det ikke nødvendigvis det bedste at søge rådgivning hos eksperter, som primært har været i fagmiljøer, hvor borgeren skulle have al sin hjælp og opholde sig hele døgnet på samme matrikel.

I borgerens hverdagsmiljø
I tråd med viden om, at megen rehabilitering har vist sig mest effektiv i borgerens hverdagsmiljø, så sker der ændringer. Det gælder fx på hjerneskadeområdet, hvor kommuner har taget fat på udvikling af lokale rehabiliterings-indsatser, som kan benyttes til en del af de borgere, som tidligere var nødt til at transportere sig langt til et specialiseret træningscenter:

- Allerød Kommune har indgået en aftale med Hjerneskadecenter BOMI om bistand til integreret genoptræning og rehabilitering i kommunen. Hermed sikrer de sig, at de med hjælp fra centret kan yde en kvalificeret indsats så vidt muligt i borgerens nærmiljø. Hermed undgår borgeren fx lang transport frem og tilbage til forskellige tilbud.

- Horsens Kommune arbejder for en større integration og færre pakkeløsninger og løbende udvikle individuelt sammensatte tilbud til målgruppen. Bl.a. sætter de ind med genoptræning i eget hjem med henblik på at kunne klare sin hverdag med mindst mulige hjælp.

- Norddjurs Kommune har igennem flere år oparbejdet tilbud til borgere med specialiseret indsats bl.a. på det kognitive område.'


Se hele notatat