LEJRE: Enhedslistens spidskandidat i Lejre Amanda Amadea Badu er blevet midlertidigt sygemeldt fra valgkampen, oplyser Enhedslisten Lejre på Facebook. Det sker, efter at partifællen Henning Bock pludselig er død. Henning Bock blev ramt af et hjertestop, i forbindelse med at partiet var ved at optage en valgvideo sammen med Amanda Amadea Badu, der forsøgte at hjælpe med hjertemassage.
- Jeg håber på forståelse for, at jeg lige nu har brug for at give plads til sorgen, inden jeg igen er tilbage i valgkampen, skriver Amanda Badu, der kalder sin afdøde partifælle ”en nær ven”.
Enhedslisten Lejre udtaler, at de alle er "meget berørte af Hennings pludselige død. Vi er heldigvis mange kandidater, og vi støtter op om hinanden. Til Amanda er tilbage, udfylder vi hendes plads bedst muligt." Henning Bock var desuden opstillet til KV25.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.