AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Politikere frygter milliardregning til ny region efter supersygehus

KORT NYT
10. MAJ 2026 8.57

HOVEDSTADEN/SJÆLLAND: Flere politikere er bekymrede for, at den kommende Region Østdanmark kommer til at hænge på ekstraregningen på tre mia. kr. for et supersygehus i Hillerød: - Der er nok sundhedsudfordringer på Sydsjælland, så hvis de også skal betale for et supersygehus, der er gået galt, er det forkasteligt, siger Iben Krog (V), der er valgt til regionsrådet i Region Østdanmark, til TV2 Kosmopol.

Derfor er hun sammen med flere andre lokalpolitikere gået sammen om at skrive et brev til politikerne på Christiansborg for at gøre opmærksom på udfordringen og utilfredsheden. Den kommende region ventes at få en mia. kr. mindre i budgettet, fordi Vestdanmark skal tilføres flere midler. Også dette mener regionsrådsmedlem Torben Hollmann (S) bør drøftes med en ny regering.

Tidligere på ugen besluttede regionsrådet i Region Hovedstaden, at man vil forsøge at låne 3,1 mia. kr. af staten til at dække ekstraregningen, og administrationen er blevet bedt om at undersøge muligheden for afdrag på lånet via ubrugte midler, så den kommende Region Østdanmark ikke skal betale regningen.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politikere-frygter-milliardregning-til-ny-region-efter-supersygehus

GDPR