Der er penge på vej til 85 kommuner, som står til at tabe på en ny regnemetode i udligningssystemet. Regeringen vil nemlig afsætte 1,4 mia. kr. over to år til de kommuner, der står til at miste penge på grund af en ny måde at opgøre udgifter til ældre og handicappede på.
I KL er der tilfredshed med, at 85 kommuner har udsigt til en kompensation. Men det løser ikke det grundlæggende problem, lyder det fra næstformand Martin Damm (V):
- Isoleret set er kompensationen krone-til-krone i to år, så pengene er der jo. Men grundlæggende er det store problem, at man ikke har fået lavet udligningssystemet om, sådan som man havde lovet, siger han og tilføjer:
- Kompensationsordningen dækker jo over, at man løber rundt og sætter plastre på såret, men man har ikke fået såret syet sammen, siger han.
Kompensationen havner i de kommunale pengekasser i 2019 og 2020.
- Men hvad så når de to år er gået? Man er nødt til at tage fat og få lavet et ordentligt udligningssystem, siger han.
Ritzau / rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.