Det er ikke vejen frem at straffe kommunerne med bøde for at holde for dårligt øje med plejefamilier. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), som ifølge Ritzau langt fra er enig i socialminister Benedikte Kiærs (K) forslag om, at der skal vanke en straf til kommuner, som forsømmer deres opgaver.
- Det er en dårlig idé. Jeg synes, det handler om, at kommuner og ministerium skal samarbejde, fremfor at gå og give hinanden bøder, siger Jane Findahl (SF), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg.
Meldingen kom efter ministerens udtalelse mandag.
Ole Pass, formand for Foreningen af Danske Socialchefer, gav allerede i går udtryk for sin skepsis.
- Jeg tror ikke meget på bøder og straf. Man skal se på nogle helt andre grundlæggende ting, sagde han til Ritzau.
- Jeg er lidt træt af, at man hele tiden tænker i straf og organisering. Jeg synes, det er så alvorligt, at man efterhånden bør gribe om nælden og se på, hvad det er for mekanismer og holdninger, der gør, at disse ting opstår.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.