
- Vismændene er positive over for regeringens forslag om flerårige udgiftslofter i stat, kommuner og regioner. Som udgangspunkt er KL også interesserede i flerårige sigtepunkter, men tidligere års erfaringer viser, at det kan være vanskeligt i praksis, fordi der løbende opstår nye udfordringer, siger kommunernes medlem af Det Økonomiske Råd, adm. direktør Peter Gorm Hansen, i en kommentar til den nye vismandsrapport, der er offentliggjort i dag.
- Det er helt afgørende, at systemet giver en vis fleksibilitet, da det kan være svært at planlægge flere år ud i fremtiden. Kommunernes regnskab 2010 er et godt eksempel på dette, hvor en ekstraordinær lang og hård vinter påførte kommunerne udsædvanligt store udgifter til snerydning, siger Peter Gorm Hansen.
- Vismændene henviser til Sverige, hvor de mener, at man har gode erfaringer med flerårige udgiftsrammer. Men jeg efterlyser en klar beskrivelse af, hvad Sverige konkret har gjort, og hvorvidt det er udgiftsloftet, der er årsagen til den bedre udgiftsstyring. Jeg mener snarere, vismændene bør skele til Holland, hvor man også arbejder med flerårige udgiftsrammer, men hvor man her har en langt mere fleksibel ramme, end det regeringen lægger op til herhjemme, siger Peter Gorm Hansen.
- Kommunerne er lige nu i gang med en historisk hård opbremsning i udgifterne, som ikke er set siden 1980'erne. Nyeste regnskabstal viser, at kommunerne er på rette vej og tager et medansvar for genopretningen af dansk økonomi. Det er et regimeskifte, som vismændene fuldstændigt overser, og som man bør have for øje, inden man anbefaler at stramme kommunernes udgiftsstyring yderligere, siger Peter Gorm Hansen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.