KL: Kommunerne tager naturen seriøst

Der bruges  langt flere penge i dag på naturforvaltning end i amternes tid, og naturforvaltningen har fået status af en kommunal velfærdsydelse. Kritikken af kommunernes ambitionsniveau bør derfor nu forstumme, mener KL.

Da kommunerne overtog naturforvaltningen fra amterne tilbage i 2007 fulgte der en pose penge med på 62,9 mio. kr. Siden da har kommunerne lagt endnu flere penge ned i naturposen, endda selv om kommunerne ikke har været forpligtet til det, da naturforvaltning er en frivillig opgave.

Kommunerne brugte i 2010 brugte mere end 100 mio. kr. på naturforvaltning. Det svarer til en reel stigning på over 40 pct. på fire år. Og KL's undersøgelse af, hvad midlerne er blevet brug til, taler sit tydelige sprog:

- Kommunerne har i den grad opprioriteret området og tager ansvar for at pleje naturen. Kommunernes midler bliver primært brug til naturpleje, naturgenopretning og friluftsliv - helt på linje med, hvordan amterne brugte midlerne. Især er det bemærkelsesværdigt, at kommunerne bruger hele 56 pct. af midlerne på biodiversitet - altså naturpleje og naturgenopretning, siger Martin Damm (V), formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg.

Natur på velfærdslisten
Til sammenligning fik Miljøministeriet 40 mio. kr. af amternes naturforvaltningsmidler - og de bruges ikke i dag til konkret naturforvaltning, men medfinansierer årlig lodsejerkompensation i medfør af Grøn Vækst.

- Kommunerne kompenserer på den måde for statens neddrosling af naturforvaltningen. Og naturpleje må siges at være blevet en klassisk kommunal velfærdsydelse på linje med alle andre kommunale velfærdsydelser. Så kritikken af at kommunerne ikke var i stand til at varetage naturopgaven, bør altså nu forstumme, siger Martin Damm.

krn