KL er bekymret over forsøg med kortere skoledage

AALBORG: Et forsøg med en kortere skoledag, som undervisningsminister Merete Riisager lancerede på KL's børn & ungetopmøde i Aalborg torsdag, bekymrer Anna Mee Allerslev (R), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

Ministeren vil lade op til 50 skoler erstatte den understøttende undervisning med fx turbo- eller talentforløb eller mindre klassekvotienter. Forsøget skal løbe over tre år.

KL-udvalgsformanden frygter, at ministeren dermed starter en proces, der skaber usikkerhed i skolerne og ender med, at kommunerne ikke kan leve op til målet om en mere motiverende skoledag med forskellige fagligheder, der udvikler og udfordrer alle børn, og som ikke mindst bryder den negative sociale arv.

Ustyrlig proces
- Vi er bekymrede for, at den nye minister nu sætter en ustyrbar proces i gang. Den understøttende undervisning var jo det nybrud, der skulle sikre, at skolerne leverede en mere motiverende skoledag, hvor eleverne bevæger sig mere og får input fra forskellige kompetencer og fagligheder. Uden den understøttende undervisning får vi også svært ved at bryde den negative sociale arv, siger hun.

Anna Mee Allerslev mener, at eleverne har brug for flere timer sammen med dygtige fagfolk og ikke færre.

- Hver sjette elev forlader desværre stadig folkeskolen uden de basale færdigheder i dansk og matematik. Og vi lykkes ikke med at bryde den negative sociale arv, hvis vi ikke tør gøre noget nyt. Jeg kan godt blive bekymret for, at vi nu åbner en ladeport til at rulle folkeskolereformen tilbage – og det er ingen tjent med, siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:

- I værste fald risikerer vi at fjerne vigtige ressourcer fra skolerne – heriblandt pædagogernes kompetencer.

Brug for ro
Anna Mee Allerslev opfordrer ministeren til at tage en grundig drøftelse med KL og kommunerne om, hvordan forsøgene vil kunne give bedst mening i forhold til den udvikling, der er i gang på skolerne.

- Kommuner og skoler er meget optagede af at udvikle skoledagen, og 62 kommuner svarer i KL’s seneste forvaltningsundersøgelse, at de er i gang med grundlæggende at nytænke skoledagen. At realisere de ambitiøse tanker i folkeskolereformen klares ikke med et snuptag, men med ro. Ro til at få de mange nye elementer ind i hverdagen – til gavn og mening for såvel medarbejdere som elever, siger Anna Mee Allerslev.

Hun understreger desuden vigtigheden af at følge forsøgene tæt og løbende dokumentere, at de lever op til lovens krav om bevægelse, lektiehjælp, åben skole mv.  

Ressourcerne bedre brugt
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen glæder sig over initiativet:

- Der er kommet langt færre lærere i folkeskolen, samtidig med at man har skruet elevernes timetal voldsomt op. Det går ud over kvaliteten i undervisningen. Det er vigtigere, at eleverne får færre timer af høj kvalitet i stedet for at fastholde rigtig mange timer, hvis der ikke er ressourcer til det, lyder det.

Anders Bondo Christensen ser det også som en kærkommen mulighed for at komme de elever og forældre i møde, som klager over for lange skoledage.

- En stor del af forældrene og en endnu større del af eleverne synes, at skoledagene er for lange. Børnene er trætte. Sidste år viste en undersøgelse, at 40 pct. af eleverne var kede af de lange skoledage. Nu er det over 80 pct., siger han.

Anna Mee Allerslevs frygt for, at det bliver sværere at bryde den negative sociale arv med færre timer i skolen sammen med dygtige fagpersoner, mener Anders Bondo er grebet ud af den blå luft:

- Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for at sige, at mange timer af lav kvalitet er bedre end få timer af høj kvalitet. Tværtimod. I Finland bliver man fremhævet for at være dygtige til at bryde den sociale arv, og der har de færre timer end i Danmark, men af høj kvalitet, siger lærerformanden.

ak