KL: Ærgerligt at udskolingen ikke kom med

- Vi er helt på linje med regeringens ambition om en ny skole, og vi er grundlæggende enige med regeringen om, hvordan vejen til en bedre skole skal anlægges."
Sådan siger KL's formand Erik Nielsen (S) i en kommentar til udspillet om en reform af folkeskolen, som regeringen har fremlagt i dag.

- For knap et år siden fastslog KL i en kronik, at vi skal løfte kvaliteten i folkeskolen. Eleverne skal være mere sammen med deres lærere, fordi læreren er den person, der har størst betydning for børns læring. Jeg kan nu konstatere, at regeringens tanker om en ny skole flugter med KL's, og det er naturligvis meget glædeligt, siger Erik Nielsen.

KL bakker op om flere timer i dansk og matematik, fordi de to fag udgør kernen og er helt grundlæggende for al anden læring. Men KL er også enig i, at et øget timetal i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at løfte folkeskolen.

- Der skal en helt ny skoledag til, hvis vi skal lykkes med at forbedre elevernes læring. Udover flere timer, så skal der også være mere leg, bevægelse og praktiske aktiviteter, for det vil give en skoledag, der motiverer og udfordrer alle elever. Og så skal det være tydeligt for elever, lærere og forældre, hvad eleverne skal lære, og der skal følges tæt op på deres indsats og resultater. Det skal være en ledestjerne for os, at de unge mennesker går lige så nysgerrige ud af skolen, som de startede og har kvalifikationer til at forsætte på en ungdomsuddannelse, siger Erik Nielsen.

Ikke bare afslutning på grundskolen
- Jeg ærgrer mig derfor også over, at regeringen har valgt at skubbe arbejdet med at se på sammenhængen i overgangen mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne. For det er vigtigt, at overgangen fra udskolingen til start på en ungdomsuddannelse understøttes af et tæt og forpligtende samarbejde mellem grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Udskolingen bør i højere grad markere starten på en ungdomsuddannelse end at være afslutningen på grundskolen. Sammenhængen mellem læring i dagtilbud, skole og ungdomsuddannelser bør være centralt i en folkeskolereform, siger Erik Nielsen.

Det kræver en stor omstilling og forandring af folkeskolen, hvis ambitionen om, at alle bør skal blive dygtigere skal realiseres. Lærerenes arbejde skal fornyes, så lærerne er mere sammen med børnene om aktiviteter, der understøtter deres læring.

- Som ingen andre faggrupper har lærerne en helt speciel aftale, hvor tilrettelæggelsen af arbejdstiden er aftalt med lærernes fagforening, og hvor arbejdstiden er låst fast i kasser af tid. Det hindrer selvsagt udvikling og fleksibilitet. Og arbejdstidsaftalerne hindrer derfor den udvikling af skolen, som kommunerne - og regeringen - gerne ser. Lærerne bør have vilkår, som man har på alle andre arbejdspladser, hvor lederen tilrettelægger arbejdstiden efter dialog med medarbejderen, siger Erik Nielsen.