Kjeld Hansen til Folketingspolitikerne: Klap hesten!

Af Kjeld Hansen (S), borgmester Herlev

Lad det være sagt med det samme, at det ikke var nogen særlig køn blomst i det politiske rum eller et stærkt argument for et fortsat kommunalt selvstyre, som en række konstitueringer kom til udtryk i kølvandet på kommunalvalget.

Men det gør ikke Folketingets medlemmer eller dets politiske grupper til de rette dommere eller ambassadører for et mere moralsk rigtigt og værdigt forløb. Alle på Christiansborg har rigeligt med døre at feje for, når det gælder om at skabe respekt for vores politiske demokrati. Derfor vil jeg opfordre dem alle til at klappe hesten, og lade os i det kommunale fællesskab selv klare det problem, der måtte være - alt andet lige kan man iøvrigt være helt tryg ved, at vælgerne husker de kager, der blev bagt, og som det er set før, vil de også blive honoreret efter fortjeneste.

Forslaget om at kunne afsætte borgmesteren i valgperioden er lige så håbløst som at indføre direkte valg til borgmesterposten. Tænke sig at introducere en ny parameter i det kommunale selvstyre, hvor det måned efter måned skal være en mediehistorie, at en eller anden mindretalsgruppe skal markedsføre sig med et forslag om at afsætte borgmesteren. Det vil udelukkende blive vitaminer til en større lede ved det lokale demokrati end historierne om de aktuelle konstitueringer.

Skal der endelig gøres noget - så er der faktisk en meget enkel model at gå efter. Som bekendt er vores valg et listevalg, hvor hver enkelt liste kan have et antal kandidater fra en enkelt til det gældende maksimale antal. Kandidater og stillere underskriver i dag listen og samtidig bemyndiger de en enkelt eller to personer til at forvalte anmeldelsen og opstillingen. På helt tilsvarende måde kunne man tilføje den bestemmelse, at samtlige kandidater og stillere ved deres underskrift bemyndigede en eller to personer i fællesskab til indgå aftaler på listen vegne til og med konstituering.

Herved ville de valgte mandater være låst i en pulje hos den enkelte liste til efter konstitueringen, og det ville fritage os for løsgængere og springere, der vel i sandheden er det eneste rigtige problem.

Dermed siger jeg også, at konstitueringsforhandlinger er en helt central del af det kommunale demokrati, og derfor skal der heller ikke laves indgreb, så en liste ikke får mulighed for at forkaste en aftale og indgå en ny. Det er en mulighed, der er med til at sikre at at aftaler indgås med en vis alvorlig omtanke.