FOLKETINGET: Han vil dog gerne ændre den kommunale styrelseslov på et andet punkt. Således at kommunalbestyrelsen kan afsætte en borgmester i den fireårige valgperiode.
- Det er intet andet end kortsigtet populisme, når VK-regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti nu kræver direkte borgmestervalg. Der var ganske rigtigt enkelte kommuner, hvor konstitueringsforhandlingerne ikke var alt for kønne. Men det ændrer ikke ved det faktum, at en borgmester bør have et flertal - og gerne et bredt flertal - bag sig i kommunalbestyrelsen for, at det kan fungere. Og det fungerer faktisk godt i mere end ni ud af 10 tilfælde. At der så er enkelte undtagelser bør ikke ødelægge det for alle de andre kommuner. Men det er jo netop Dansk Folkepartis ånd: Man tager altid et par enkelte tilfælde og vil så lave regler, som gælder for alle andre, siger kommunalordfører Johs. Poulsen.
Radikale Venstre lægger vægt på, at kommunalbestyrelserne er stærke repræsentanter for et ægte og gennemført lokaldemokrati.
- Derfor skal kommunalbestyrelserne afspejle lokalbefolkningens synspunkter og sikre bred geografisk, erhvervs-, alders- og kønsmæssig repræsentation. Også dette element vil svækkes, hvis borgmestrene gøres til en slags guvenører, siger Johs. Poulsen.
Han mener dog, at der kan være behov for at ændre den kommunale styrelseslov på et andet punkt:
- Fra Radikale Venstre foreslår vi , at den kommunale styrelseslov bliver ændret således, at kommunalbestyrelsen kan afsætte en borgmester i den fireårige valgperiode. Det ville betyde en mærkbar styrkelse af demokratiet i de danske kommuner og samtidig minimere risikoen for magtmisbrug á lá den daværende Venstreborgmester Peter Brixtofte, mener Johs. Poulsen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.