
KERTEMINDE: I maj blev Inger Marie Vynne fyret i Lejre Kommune efter ni år som kommunaldirektør. Den nye borgmester Tina Mandrup (V) og det borgerlige flertal på 13-12 stod bag afskedigelsen, mens oppositionen kaldte det en politisk fyring og fandt "afskedigelsen af kommunaldirektøren uforståelig, usaglig og utilstrækkeligt begrundet", som S, SF, EL og R fik tilføjet beslutningsreferatet.
Men nu har et enigt ansættelsesudvalg i Kerteminde peget på Inger Marie Vynne til stillingen som ny kommunaldirektør - tiltrådt af byrådet i aftes.
- For mig har Kerteminde Kommune en god størrelse. I en mindre kommune er der bedre betingelser for at arbejde relationsbaseret, med nærhed til driften og "hverdagslivet" - både borgernes og organisationens. Jeg glæder mig også til personligt at tage del i livet her i kommunen, siger hun.
Inger Marie Vynne er 57 år, uddannet cand. merc. int. ved Copenhagen Business School og har de seneste 20 år været leder på topniveau i kommuner. Hun er født og opvokset i Askov, men bor til dagligt i København. Hun har tre voksne sønner - og tre små børnebørn som bor i Haderslev.
Inger Marie Vynne begynder arbejdet, som kommunaldirektør 1. januar. Hun afløser Anders Bjældager, som er skiftet til jobbet som kommunaldirektør i Slagelse Kommune pr. 1. august.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.