dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
390 børnehaver fra seks forskellige kommuner deltager i projektet.
VIA University College

Kan efteruddannelse af pædagoger forbedre børns sprog?

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge om efteruddannelse af pædagoger og pædagogiske ledere kan hjælpe med at børns sproglige udvikling.

Børns sproglige udvikling er vigtig lige fra starten. Men forskning viser, at især drengene halter bagefter, når det kommer til sproglig udvikling, allerede før skolestart.

Et nyt dansk forskningsprojekt vil derfor finde svar på, hvordan efteruddannelse af pædagoger og pædagogiske ledere fra daginstitutioner kan understøtte alle børns deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber og deres udvikling af sprog.

Projektet skaber således ikke blot viden om, hvordan man kan forbedre børnehavebørns sprog, men også hvordan efteruddannelse af offentligt ansatte kan ledes og implementeres.

- Vores forventning er, at det vil have en positiv virkning, at pædagoger gennem efteruddannelse får styrket viden om veje til at fremme børnehavebørns sprog og deltagelse i børnefællesskaber – med et særligt blik på drengene. Samtidig ser vi frem til at udforske, om effekten af efteruddannelse bliver forstærket, når pædagogiske ledere arbejder målrettet med organisering og forankring af de nye kompetencer, siger Anne Mette Kjeldsen, der er projektleder og lektor ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Selvom projektet fokuserer på dagtilbud, håber projektgruppen, at viden om ledelses betydning for understøttelse af efteruddannelse kan komme alle offentlige organisationer til gavn.

- Projektet går på to ben i forhold til, at det har fokus på køn, sprog og børnefællesskaber i dagtilbud, men samtidig er rammen et lodtrækningsforsøg med 390 børnehaver, hvor vi undersøger, hvordan distribueret faglig ledelse kan understøtte, at efteruddannelse af personalet får den ønskede virkning. Den type viden bred relevans på tværs af den offentlige sektor, forklarer Anne Mette Kjeldsen.

Om projektet ’Drenge og pigers deltagelse i dagtilbuddets fællesskaber: Pædagogisk kompetenceudvikling, ledelse og forankring’ 

  • Projektet løber fra 2025 til 2029.
  • Det er støttet med 12 mio. kr. fra børneforskningspuljen.
  • 390 børnehaver fordelt på seks kommuner deltager i projektet.
  • Der er indgået samarbejde med Randers Kommune, Silkeborg Kommune, Hedensted Kommune, Sønderborg Kommune, Aalborg Kommune samt Faaborg-Midtfyn Kommune.
  • Projektet laves i samarbejde mellem Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, VIA University College og Vive.

Kilde: Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kan-efteruddannelse-af-paedagoger-forbedre-boerns-sprog

GDPR