Det skal være slut med at parkere unge og yngre mennesker på livslang førtidspension. Sådan lyder det fra de Konservative, der med et nyt soloudspil tager hul på efterårets reformdebat.
Partiet vil tidsbegrænse førtidspensionen for langt de fleste under 40 år, så deres sag skal tages op til revurdering hvert tredje år, skriver Berlingske.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil ikke forholde sig til K-planen, men hun understreger, at den kommende reform både skal løse en social og en økonomisk opgave.
- Det er helt afgørende, at vi ikke siger til helt unge mennesker, at de bare kan stille sig ud på perronen og se togene køre forbi. Det sker efter min mening alt for meget, at folk kommer for tidligt på førtidspension, siger Inger Støjberg, der også stiller et økonomisk krav:
- Der skal leveres arbejdskraft, og der er også lagt op til, at man skal spare lidt penge.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.