
Den såkaldte Arne-pension - ordningen for tidlig tilbagetrækning fra arbejsmarkedet - har mandag været åben for søgning i et år. På de første 12 måneder har 53.300 personer søgt om ret til at trække sig tidligt tilbage, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf har 39.000 fået godkendt deres ansøgning.
Arne-pensionen er særligt populær i Nord- og Vestjylland, mens den er mindst efterspurgt i Nordsjælland, København og på Frederiksberg.
I toppen af kommuner med fleste søgte og bevilgede tidlige pensioner er Frederikshavn, Struer og Brønderslev, men færrest er interesseret i pensionen i Gentofte, Rudersdal og Frederiksberg.
- Det har været vigtigt for os at lave en reform i vores samfund, som rent faktisk giver flere muligheder og rettigheder til mennesker. Vi mener faktisk også, at det er retfærdigt og ansvarligt at gøre det på den måde, vi har gjort det, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Borgerlig modstand smuldret
Ser man bort fra Dansk Folkeparti, som var med til at indgå aftalen om Arne-pensionen, var de borgerlige partier indtil for nylig imod ordningen. Men så entydig er modstanden ikke længere.
I juli meddelte Venstre, at partiet nu vil frede ordningen for ikke at skabe utryghed for de mange, der er ved at trække sig tidligt tilbage. Dette ærgrer De Konservative, understreger politisk ordfører Mette Abildgaard.
- Vi er helt grundlæggende imod Arne-pensionen, fordi det ikke er den pension for nedslidte, som den giver sig ud for at være, siger hun.
Mette Abildgaard peger på, at der allerede inden Arne-pensionen eksisterede en anden ordning målrettet nedslidte, den såkaldte seniorpension. Hun mener, at det er et problem, at Arne-pensionen tildeles efter hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet - og ikke hvor nedslidt man er.
- Man kan have været hårdt fysisk arbejdende i måske lige præcis 39 år, og så er man ikke berettiget til Arne-pensionen. Derfor er det ikke nødvendigvis de reelt nedslidte, der får den tildelt. Derudover mener vi, at det er meget kritisk at hive tusindvis af danskere ud af vores arbejdsmarked på et tidspunkt, hvor vi har brug for det stik modsatte, siger Mette Abildgaard og henviser til, at der er stor mangel på arbejdskraft.
Arbejdskraftmangel må løses på anden vis
Beskæftigelsesministeren mener dog ikke, at det er dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, der skal løse dét problem.
- Vi synes kun, at det er rimeligt, at folk, der har haft et arbejdsliv på op mod et halvt århundrede, får mulighed for at trække sig lidt tidligere tilbage, siger Peter Hummelgaard.
For at kunne få tilkendt Arne-pension, skal man være fyldt 61 år og have været på arbejdsmarkedet i mindst 42 år. Så får man mulighed for at trække sig tilbage op til tre år før den gældende pensionsalder.
Selv om man har fået tilkendt retten til pension, kan man sagtens fortsætte med at arbejde, indtil man vil benytte sig af retten. Derfor er der indtil videre kun godt 7.300 personer, der har fået udbetalt Arne-pension i første halvår af 2022.
Ritzau
Følgende kommuner har relativt flest borgere, der har søgt og fået ret til tidlig pension - tallet angiver andelen af borgere i den søgeberettigede alder:
* Morsø: 18,4 procent.
* Frederikshavn: 16,0 procent.
* Struer: 14,8 procent.
* Brønderslev: 14,7 procent.
* Varde: 14,6 procent.
Følgende kommuner har relativt færrest borgere, der har søgt og fået ret til tidlig pension:
* Gentofte: 2,6 procent.
* Rudersdal: 3,7 procent.
* Frederiksberg: 4,2 procent.
* Hørsholm: 4,3 procent.
* København: 4,4 procent.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.