Regeringens udspil om en ret til tidlig pension gælder for personer med mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når de er 61 år. 38.000 personer bliver omfattet i 2022, lyder forventningen.
Det fremgår af S-regeringens længe ventede udspil, som er præsenteret tirsdag ved et pressemøde hos Danish Crown i Horsens. En ret til tidlig pension var Socialdemokratiets helt centrale valgløfte i forbindelse med sidste års folketingsvalg.
Regeringens udspil for nedslidte giver 13.550 kr. om måneden før skat. Beløbet nedsættes, hvis man har en pensionsformue på over to mio. kr.
Beløbet kan suppleres med udbetalinger fra egen pensionsopsparing, uden at pensionsydelsen sættes ned. Man får desuden mulighed for at arbejde og tjene op til 24.000 kr. om året før skat, uden at beløbet sættes ned.
'Udelukkende objektive kriterier'
Ifølge regeringens udspil er der tale om en model, som 'udelukkende er baseret på objektive kriterier'. Man skal ikke visiteres eller vurderes for at komme med på ordningen.
Optjeningsperioden opgøres, fra man er 61 år. Det betyder, at en person skal have været på arbejdsmarkedet i en alder af 17 år, 18 år eller 19 år for at få ret til tidlig pension. Personer med 42 års anciennitet kan gå et år tidligere på pension, personer med 43 års anciennitet kan gå to år tidligere på pension, og med 44 års anciennitet kan man gå tre år tidligere på pension.
Regeringen forventer, at 38.000 personer vil opnå at få ret til tidligere pension i 2022, fremgår det af udspillet. Ud af de 38.000 personer skønner regeringen, at 22.000 vil benytte retten.
6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, og det er de medarbejdere, som virksomhederne vil komme til at mangle. Det tal stiger til 10.000 helårspersoner i 2025. Resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
Skattefinansiering med forsinkelse
Udspillet vil i alt koste tre mia. kr. årligt at gennemføre. Heraf skal halvdelen - 1,5 mia. kr. - findes ved at beskatte bankerne. Den anden halvdel skal findes ved at beskatte høje indkomster, formuer og ejendomsinvestorer.
På grund af coronakrisen vil regeringen dog først indføre skattestigningerne fra 2023 frem mod 2025. Indtil da vil regeringen tage pengene fra råderummet, men regeringen skønner, at i 2023 vil økonomien igen være normal, så man kan indføre skattestigningerne.
De består delvis i en tilbagerulning af tidligere skattesænkninger. Desuden vil regeringen fjerner virksomheders fradragsret for lønninger på over ti mio. kr.
Se udspillet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
