Der er brug for en afklaring af, hvordan lærere må reagere, når det virkelig spidser til, og et meget udadreagerende barn skal bringes til ro. Regelgrundlaget er meget tyndt, siger juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard til Jyllands-Posten. Han foreslår, at de regler, der gælder om magtanvendelse overfor anbragte børn og unge, overføres til også at gælde i skolerne.

Synspunktet bakkes op af skoleledernes formand, Claus Hjortdal. "Vi kan godt føle os ret retsløse ude i skolen," siger han til avisen og fortæller, at mange skoleledere opfordrer deres ansatte til slet ikke at røre børnene fysisk, fordi der har været eksempler på lærere, der er blevet fyret på et meget svagt grundlag.

Claus Hjortdal foreslår, at professorens forslag tages med i nogle drøftelser om at modernisere ordensbekendtgørelsen for folkeskolen, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har sat i gang.

45 pct. udsat for vold eller trusler

I november viste en rapport fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, at omkring 45 pct. af underviserne i folkeskolen i løbet af et år havde været udsat for vold eller trusler om vold. Særligt de yngste elever i indskolingen tegnede sig for de voldelige episoder, mens kun 9,7 pct. af hændelserne fandt sted blandt de ældste elever i udskolingen.

Undersøgelsen viste også, at forholdsvis mange undervisere ikke havde kendskab til skolens voldspolitik, og at mange chikane-, trussels- og voldshændelser ikke bliver registreret i skolens registreringssystem.

Både ledere og undervisere pegede i rapporten på, at forebyggelse i form af retningslinjer, politikker og praksis kan bidrage til at reducere volden. En stor del af underviserne mente også, at bedre normering er vigtig.

Juraprofessor: Der mangler regler om brug af magt mod børn