13. FEB 2003 7.31
Driftsleder Jens Roesgaard, Thisted Varmeforsyning, lægger højre hånd på et råt uisoleret jernrør. Det er sort, let rødligt af rust og varmt. Røret forsvinder 1250 meter ned i indergrunden. 300 meter nede sidder en pumpe. Den pumper en søjle af varmt vand op. Det såkaldt geotermiske vand er 43,5 grader varmt og bruges til fjernvarme.
Anlægget er Danmarks hidtil eneste geotermiske anlæg. Det udnytter varmen dybt nede i undergrunden ? lidt efter samme princip som når islændingene trækker varmen ud af spruttende gejsere. I modsætning til vulkanområder, hvor man ikke skal ret langt ned for at finde varme, så skal der bores dybt herhjemme.
Det geotermiske anlæg i Thisted overfører varmen ud fra det oppumpede geotermivand til fjernvarmevandet, der sendes videre ud til forbrugerne. Geotermivandet sendes tilbage til jordens indre.
Anlægget producerede sidste år 15.400 MWh ? svarende til varmeforbruget i mere end 1.000 husstande eller 12 procent af Thisteds forbrug af varme.
Udbygget
Jens Roesgaard flytter hånden hen, hvor rørene er beklædt med tyk isolering og kold aluminium. Overfladen er gråmat og hvid-stribet af det geotermiske vand, der har et saltindhold på 16 procent.
- Anlægget blev anlagt i begyndelsen af 80?erne af DONG (Dansk Olie- og Naturgas red.) og er siden blevet udbygget. Det er en vigtig del af Thisteds fjernvarmeforsyning, der i øvrigt kommer fra forbrænding af affald og naturgas.
- Varme fra geotermi har en række fordele. Det er billigt at hente op fra undergrunden, det er miljøvenligt og der er nok af det. Ulempen eller hæmskoen er, at et geotermisk anlæg er dyrt. Anlægget i Thisted kostede omkring 70 millioner kroner og blev lavet med støtte fra EU og DONG.
For et forbrugerejet varmeværk, som vores, så kan det være svært at få opbakning til investeringer af den størrelse. Efter tilskud kostede anlægget 30 millioner kroner.
- Problemet er, at det er boringerne, der er kostbare. Og der risiko for, at den første eller anden boring ikke lykkes. Det kan betyde store udgifter for varmeværkerne og dermed kunderne.
Mødt med skepsis
- I begyndelsen blev geotermien mødt med en vis skepsis blandt forbrugerne. Mange syntes, det var meget at investere i geotermisk varme. Men jeg tror, alle i dag er meget tilpas med anlægget, siger Jens Roesgaard og lukker døren til skuret med de saltstænkede rør.
Udefra ligner bygningen en container. Skuret kan med kran flyttes når rørene skal trækkes op. For eksempel når pumpen 300 meter nede i undergrunden, er defekt og skal have et kyndigt eftersyn.
Ikke langt fra hullet i jorden ligger en stor bygning. Jens Roesgaard peger på rørene, der kommer op fra en kælder med et sandt virvar af rør, pumper, filtre og målere.
Fra kælderen pumpes geotermivandet op i to-etager høje absorpationspumper.
I pumpen der drives af hedt vand overføres energien fra geotermien og opvarmer fjernvarmevandet fra cirka 43 grader til cirka 61 grader. Med gas- eller affaldsvarme opvarmes fjernvarmevandet yderligere til cirka 80 grader og sendes ud i fjernvarmenettet.
- Varmen til absorpationspumpen er energimæssigt gratis, fordi drivvarmen tages fra kedler tilkoblet fjernvarmenettet og genoverføres til nettet efter brug, siger Jens Roesgaard.
Rørene med geotermivand er efter varmeoverførslen i absorpationspumpen kølige. Det ti grader kolde geotermivand pumpes 1 ½ kilometer til et hus af glasblokke, beton og galvaniserede stålriste.
I huset står fem blå filtre og en mindre pumpe. Under gulvet er der boret endnu et 1250 meter dybt hul. Det er til returrøret, så ?det brugte geotermivand? kan sendes tilbage til undergrunden, så det kan bruges igen og så der ikke opstår undertryk.
Grunden til, at det varme geotermivand hentes i 1250 meters dybde og ikke tre kilometer nede, hvor vandet er kogende hedt, er, at sandstensformationen her er så tæt pakket, at det vil blive for dyrt at pumpe vandet op.
De første boringer i tre kilometers dybde blev derfor opgivet, men der blev fundet det alternative ?Gassum-sandstens-resevoir? i 1250 meters dybde som indbyggerne i Thisted nu kan varme sig ved.
Geotermi i Danmark
Der er mulighed for at udnytte de geotermiske ressourcer i store dele af Danmark. DONG fik i 1978 eneretsbevilling på undersøgelser af geotermisk energi i den danske undergrund. En række nye undersøgelser, kombineret med de gode erfaringer fra Thisted betyder, at der indenfor en årrække kan blive etableret geotermiske anlæg i en række jyske byer og i København.
Jens Roesgaard siger, at han ikke kan forestille sig, at der nogen fjernvarmeværker, der vil have noget imod at anvende den miljøvenlige energi.
- Udfordringen bliver at udvikle en form for energiplanlægning, der gør at fjernvarmeværkerne tør satse på geotermi, siger Jens Roesgaard og peger på, at de to huller i jorden ved Thisted tilsammen kostede omkring 40 millioner kroner. Der er ikke garanti for et vellykket resultat, når der bores.
Fakta:
Geotermisk jordvarme udgør cirka 12- 13 procent af den samlede varmeproduktion på fjernvarmeværket i Thisted. 70 procent kommer fra affaldsforbrænding og ? alt efter, hvor koldt det er ? 15 til 30 procent fra naturgas. Det geotermiske anlæg i Thisted ejer og drives af Thisted Varmeforsyning a.m.b.a. DONG A/S der ejer boringerne er rådgivere på de geotermiske områder.
Temperaturen i undergrunden stiger med cirka 30 grader for hver kilometer. Temperaturen i Danmark er cirka 100 grader i tre kilometers dybde.
Fakta:
Ved udnyttelse af varme i jorden skelnes mellem jordvarme, grundvandsvarme og geotermisk varme. Jordvarme er akkumuleret solvarme i jordoverfladen. Grundvandsvarme er akkumuleret solvarme samt varme fra jordens indre. Geotermisk varme er defineret som varme fra jordens indre i form af vand eller damp på mere end 30 grader.
Fakta:
Absorpationspumpen drives af varme og opvarmer det 43,4 grader varme geotermivand til 60 grader. Det sker ved at vandet via lukkede rør sendes igennem en beholder med vand under lavt tryk. Det varme geotermivand får vandet i beholderen til at fordampe. Dampen tiltrækkes af en saltopløsning med lithiumbromid med et højt kogepunkt. Her fortættes vandet og afgiver varmen til fjernvarmevandet, der opvarmes til 60 grader.
Med gas- eller affaldsvarme opvarmes fjernvarmevandet yderligere til cirka 80 grader og sendes ud i fjernvarmenettet.
Det geotermiske anlæg udnytter varmen i jordens indre ved at oppumpe geotermivand fra undergrunden gennem en ?produktionsboring?. Varmen overføres herefter til fjernvarmenettet gennem varmepumper. Det afkølede geotermivand ledes tilbage gennem en ?injektionsboring?. (Illustration: DONG)
Anlægget er Danmarks hidtil eneste geotermiske anlæg. Det udnytter varmen dybt nede i undergrunden ? lidt efter samme princip som når islændingene trækker varmen ud af spruttende gejsere. I modsætning til vulkanområder, hvor man ikke skal ret langt ned for at finde varme, så skal der bores dybt herhjemme.
Det geotermiske anlæg i Thisted overfører varmen ud fra det oppumpede geotermivand til fjernvarmevandet, der sendes videre ud til forbrugerne. Geotermivandet sendes tilbage til jordens indre.
Anlægget producerede sidste år 15.400 MWh ? svarende til varmeforbruget i mere end 1.000 husstande eller 12 procent af Thisteds forbrug af varme.
Udbygget
Jens Roesgaard flytter hånden hen, hvor rørene er beklædt med tyk isolering og kold aluminium. Overfladen er gråmat og hvid-stribet af det geotermiske vand, der har et saltindhold på 16 procent.
- Anlægget blev anlagt i begyndelsen af 80?erne af DONG (Dansk Olie- og Naturgas red.) og er siden blevet udbygget. Det er en vigtig del af Thisteds fjernvarmeforsyning, der i øvrigt kommer fra forbrænding af affald og naturgas.
- Varme fra geotermi har en række fordele. Det er billigt at hente op fra undergrunden, det er miljøvenligt og der er nok af det. Ulempen eller hæmskoen er, at et geotermisk anlæg er dyrt. Anlægget i Thisted kostede omkring 70 millioner kroner og blev lavet med støtte fra EU og DONG.
For et forbrugerejet varmeværk, som vores, så kan det være svært at få opbakning til investeringer af den størrelse. Efter tilskud kostede anlægget 30 millioner kroner.
- Problemet er, at det er boringerne, der er kostbare. Og der risiko for, at den første eller anden boring ikke lykkes. Det kan betyde store udgifter for varmeværkerne og dermed kunderne.
Mødt med skepsis
Udefra ligner bygningen en container. Skuret kan med kran flyttes når rørene skal trækkes op. For eksempel når pumpen 300 meter nede i undergrunden, er defekt og skal have et kyndigt eftersyn.
Ikke langt fra hullet i jorden ligger en stor bygning. Jens Roesgaard peger på rørene, der kommer op fra en kælder med et sandt virvar af rør, pumper, filtre og målere.
Fra kælderen pumpes geotermivandet op i to-etager høje absorpationspumper.
I pumpen der drives af hedt vand overføres energien fra geotermien og opvarmer fjernvarmevandet fra cirka 43 grader til cirka 61 grader. Med gas- eller affaldsvarme opvarmes fjernvarmevandet yderligere til cirka 80 grader og sendes ud i fjernvarmenettet.
- Varmen til absorpationspumpen er energimæssigt gratis, fordi drivvarmen tages fra kedler tilkoblet fjernvarmenettet og genoverføres til nettet efter brug, siger Jens Roesgaard.
Rørene med geotermivand er efter varmeoverførslen i absorpationspumpen kølige. Det ti grader kolde geotermivand pumpes 1 ½ kilometer til et hus af glasblokke, beton og galvaniserede stålriste.
I huset står fem blå filtre og en mindre pumpe. Under gulvet er der boret endnu et 1250 meter dybt hul. Det er til returrøret, så ?det brugte geotermivand? kan sendes tilbage til undergrunden, så det kan bruges igen og så der ikke opstår undertryk.
Grunden til, at det varme geotermivand hentes i 1250 meters dybde og ikke tre kilometer nede, hvor vandet er kogende hedt, er, at sandstensformationen her er så tæt pakket, at det vil blive for dyrt at pumpe vandet op.
De første boringer i tre kilometers dybde blev derfor opgivet, men der blev fundet det alternative ?Gassum-sandstens-resevoir? i 1250 meters dybde som indbyggerne i Thisted nu kan varme sig ved.
Geotermi i Danmark
Der er mulighed for at udnytte de geotermiske ressourcer i store dele af Danmark. DONG fik i 1978 eneretsbevilling på undersøgelser af geotermisk energi i den danske undergrund. En række nye undersøgelser, kombineret med de gode erfaringer fra Thisted betyder, at der indenfor en årrække kan blive etableret geotermiske anlæg i en række jyske byer og i København.
Jens Roesgaard siger, at han ikke kan forestille sig, at der nogen fjernvarmeværker, der vil have noget imod at anvende den miljøvenlige energi.
- Udfordringen bliver at udvikle en form for energiplanlægning, der gør at fjernvarmeværkerne tør satse på geotermi, siger Jens Roesgaard og peger på, at de to huller i jorden ved Thisted tilsammen kostede omkring 40 millioner kroner. Der er ikke garanti for et vellykket resultat, når der bores.
Fakta:
Geotermisk jordvarme udgør cirka 12- 13 procent af den samlede varmeproduktion på fjernvarmeværket i Thisted. 70 procent kommer fra affaldsforbrænding og ? alt efter, hvor koldt det er ? 15 til 30 procent fra naturgas. Det geotermiske anlæg i Thisted ejer og drives af Thisted Varmeforsyning a.m.b.a. DONG A/S der ejer boringerne er rådgivere på de geotermiske områder.
Temperaturen i undergrunden stiger med cirka 30 grader for hver kilometer. Temperaturen i Danmark er cirka 100 grader i tre kilometers dybde.
Fakta:
Ved udnyttelse af varme i jorden skelnes mellem jordvarme, grundvandsvarme og geotermisk varme. Jordvarme er akkumuleret solvarme i jordoverfladen. Grundvandsvarme er akkumuleret solvarme samt varme fra jordens indre. Geotermisk varme er defineret som varme fra jordens indre i form af vand eller damp på mere end 30 grader.
Fakta:
Absorpationspumpen drives af varme og opvarmer det 43,4 grader varme geotermivand til 60 grader. Det sker ved at vandet via lukkede rør sendes igennem en beholder med vand under lavt tryk. Det varme geotermivand får vandet i beholderen til at fordampe. Dampen tiltrækkes af en saltopløsning med lithiumbromid med et højt kogepunkt. Her fortættes vandet og afgiver varmen til fjernvarmevandet, der opvarmes til 60 grader.
Med gas- eller affaldsvarme opvarmes fjernvarmevandet yderligere til cirka 80 grader og sendes ud i fjernvarmenettet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
