
Digitalisering i den offentlige sektor resulterer oftere i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering. Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad.
Det er én ud af mange konklusioner fra publikationen It-anvendelse i den offentlige sektor, som Danmarks Statistik offentliggør i dag.
Her kan man bl.a. også læse, at:
64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010.
83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger.
36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010.
Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling.
Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling.
91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.