

ESBJERG: Kunstner Monira Al Qadiri er blevet hyret til at skabe et kunstværk til havnen i Esbjerg.
Kunstbureauet Creator Projects og Esbjerg Kommune er nemlig lykkes med at få den internationalt anerkendte kunstner Monira Al Qadiri til at opføre værket, som placeres på Englandskaj på Dokken.
I pressemeddelelsen fra kommunen beskrives det allerede som "et kunstværk, som uden tvivl vil give kunstinteresserede fra hele verden endnu et fantastisk monument at besøge i Danmarks femte største by." Desuden bliver det også den kuwaitisk fødte kunstners største permanente offentlige kunstværk til dato og hendes allerførste permanente udsmykning i Europa.
Hvad det bliver, afsløres dog først til indvielsen i 2025.
- Vi glæder os virkelig til at kunne afsløre Monira Al Qadiri’s værk her på havnefronten i Esbjerg. Med værkets placering ved Englandskaj på Dokken får vi bundet havn og by endnu bedre sammen og igen slået en tyk streg under Esbjergs nye kurs, der skaber flere oplevelser og mere kultur i byen. Der skal lyde en stor tak til de to fonde for denne gave til byen, siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.
Det er Esbjerg Fonden og Johan Hoffmann Fonden der har sponsoreret det nye kunstværk.
Blå bog
- Monira Al Qadiri (f. 1983, Dakar, Senegal) er en kuwaitisk kunstner, uddannet i Japan og nu bosat i Berlin hvorfra hun også arbejder.
- Al Qadiris alsidige praksis spænder over skulptur, installation, film og performance, og er primært baseret på forskning i Golfregionens kulturelle historie.
- Hendes fortolkning af Golfens “petrokultur” kommer til udtryk gennem spekulative scenarier, der henter inspiration fra science fiction, selvbiografi, traditionelle praksisser og popkultur, hvilket resulterer i foruroligende og subversive værke
Kilde: Esbjerg Kommune
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.