GENTOFTE: Viceborgmester i Gentofte og miljøpolitisk ordfører i Venstre, Eyvind Vesselbo hævder at have informeret borgmester Hans Toft (K) om dispensationsordninger for affaldsgebyret allerede tre måneder før kommunen den 7. juni udsendte en opkrævning til 4.508 virksomheder – uden oplysning om mulighed for dispensation. Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Efter over 1.600 klager og politisk polemik udsendte de så et nyt brev den 20. juni til de samme virksomheder, hvor de oplyste om dispensationsmuligheder.
Men det er en dårlig kommunal praksis, mener Eyjvind Vesselbo.
Borgmester Hans Toft (K) benægter dog overfor Licitationen, at Eyjvind Vesselbo nogensinde skulle have sagt, at kommunen skulle huske at få dispensationsmulighederne med i brevet.
- Set i bakspejlet var det sikkert mere fornuftigt, at vi havde skrevet de få dispensationsmuligheder, der er, ind i brevet, men det har vi nu rettet op på, og vi har ingen interesse i overhovedet at afvise virksomheder, der har ret til at få dispensation fra at få det, da dette økonomisk skal hvile i sig selv, siger Hans Toft.
jos
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.