Der er ikke oprettet en eneste whistleblower-ordning i ministerier og styrelser, selv om et ekspertudvalg sidste år anbefalede alle at overveje det. Det skriver Politiken på baggrund af en rundspørge, som avisen har foretaget til landets 17 ministerier og underliggende styrelser.
Tidligere kontorchef i Finansministeriet og projektleder i Forum for Offentlig Styring og Ledelse på CBS, Henrik Hjortdal, undrer sig, fordi whistleblower-ordninger kan give embedsmænd mulighed for at advare om ulovligheder på arbejdspladsen uden at frygte for karrieren.
- Man har set rigeligt med møgsager de seneste år, så der er bestemt brug for muligheden. Tag bare Tibet-sagen, hvor politiet ulovligt krænkede borgeres ret til at demonstrere. Mon ikke en betjent eller to havde lyst til at råbe op, men ikke turde på grund af deres karriere. Det er fint, at kommuner og regioner er begyndt at følge op, men det er nok især staten, der har brug for whistleblowing, siger han til Politiken.
Ikke et lovkrav
Politikens rundspørge bakkes op af tal fra Datatilsynet, der skal godkende alle whistleblower-ordninger. For mens flere end 200 virksomheder alene de seneste to år har fået tilladelse fra Datatilsynet, har endnu ingen styrelser eller ministerier søgt om at oprette noget lignende.
Regeringens ekspertudvalg afviste sidste år at gøre whistleblower-ordninger til et lovkrav. I stedet anbefalede udvalget, at offentlige myndigheder selv 'overvejer, om der er behov for en sådan ordning'.
Justitsminister Søren Pind (V) ønsker ikke at stille op til interview, men afviser kritikken i en mail. Han skriver, at regeringen følger udvalgets anbefalinger: 'Jeg har derfor opfordret de offentlige myndigheder til – hver især – at overveje, om det er relevant at oprette en whistleblowerordning hos dem. Det gælder også på Justitsministeriets område'.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
