SILKEBORG: Det var det første spørgsmål, der blev debatteret ved Kommunaldirektørforeningens Landsmøde 2009 i Silkeborg. Svaret var nej. Men ellers rummede snakken både 'indianerstammer', 'forsvundne byråd' og et stort behov for at flytte fokus for styringskampen.
Oplægsholderne Christian Kettel Thomsen, departementschef i Finansministeriet, og Ove K. Pedersen, professor ved Copenhagen Business School, perspektiverede spørgsmålet.
Der var generel enighed om, at der ikke er et nyt styringsparadigme på vej, fordi det hverken er klart, hvor det skal komme fra, hvem der skal levere det og med hvilket indhold. Der var også generel enighed om, at kommunal- og kvalitetsreformerne havde fungeret efter hensigten. Men processen har ikke været uden komplikationer og manglende afklaringer.
- Der foregår i øjeblikket en traditionel styringskamp mellem stat og kommuner. Det gør der ikke mellem kommuner og driftsinstitutioner. Men det er her, den bør foregå. I øjeblikket er det sådan, at driftsinstitutionerne befinder sig i en situation, der ligner den, hvor indianerstammer omringer et fort, sagde professor Ove K. Pedersen og uddybede:
- Vi har fået mere af det hele. Derfor har vi fået den omringede institution. Derfor er det her, den faktiske styringskamp foregår. Det er også derfor, at den nye 'topleder' er institutionslederen. Skolelederen og plejehjemslederen sidder med udfordringerne.
Usynlig byråd
Mange byråd oplever, at de er blevet mere usynlige. Det skyldes bl.a., at kommunalbestyrelserne har svært ved at se sig selv i decentraliseringen. Der er i dag fx meget større krav til formulering af nye mål og strategier.
Der lød derfor en opfordringen til kommunalbestyrelserne også, at de skal være bedre til at tænke i helheder på tværs af de faglige sektorer. Pointen blev understreget ved at fastslå, at der behov for ændringer. Men det skal være for kommunernes egne penge – ikke for statens, lød det fra Christian Kettel Thomsen, Finansministeriets repræsentant.
Men det vigtigste budskab var, at fokus for styringskampen skal flyttes. Ellers vil vi fortsat befinde os i et alt for uklart landskab.
FOTO: Troels Witter
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.