
Af Morten Uhrenholdt
FOLKETINGET: Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) var under beskydning fra Venstre og Dansk Folkeparti under onsdagens spørgetid. Ministeren skulle svare på en række spørgsmål, herunder et fra Venstres Jakob Jensen, der havde spurgt:
'Hvilken forskel i serviceniveau i kommunerne vurderer ministeren, at det kan få, når regeringen viderefører nulvækst i kommunernes økonomi i 2012 i forhold til det af S-SF afgivne løfte i 'Fair Løsning' om en økonomisk vækst på 1,4 pct.?'
Ministeren slog først og fremmest fast, at den økonomiske situation ikke levner plads til en vækst i kommunernes økonomi. Men hun mener, at kommunerne arbejder ihærdigt på at finde måder at løse opgaverne på under de gældende økonomiske vilkår.
- Kommunerne har nu færdiggjort næste års budgetter, og det er gjort under stor ansvarlighed. Og det vil jeg godt udtrykke stor anerkendelse for. Regeringen vil i de kommende år arbejde på at få skabt et lidt større råderum ved gennemførelse af reformer, sagde Margrethe Vestager.
Kommunerne tænker fremad
Jakob Jensen citerede flere gange bl.a. Helle Thorning Schmidt for - før valget - at sige, at kommunernes 0-vækst skal erstattes af en beskeden vækst. Og han ville vide, om ministeren er enig i det.
- Så længe den økonomiske krise ikke er løst, er der ikke plads til en vækst. Men jeg tror, der er mange andre måder at bedre kommunernes betingelser på. Regeringen arbejder bl.a. på at lave flerårige aftaler med kommunerne om økonomien, og det tror jeg kan løse en del, sagde Vestager.
- Jeg tror også, at mange borgere vil opleve, at kommunerne kan løse opgaverne på nye og bedre måder uden flere penge. Vi ser, at kommunerne er i gang med investeringer i nye institutioner. F.eks. forældre vil opleve, at skolen kan blive bedre for færre penge, fordi der kommer nye, tidssvarende skoler. For kommunerne tænker fremad - og ikke blot et år ad gangen.
- Kommunerne har forholdt sig super-ansvarlige og har budgetteret under det aftalte. Med den nye regering er der nu håb om, at der kan skabes grundlag for ny vækst i fremtiden, sluttede ministeren.
Frikommuneforsøget og de utålmodige kommuner
Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl havde stillet et spørgsmål om frikommuneforsøget:
'Vil ministeren garantere, at der ikke lægges hindringer i vejen for forsøget med frikommuner, herunder redegøre for, hvorfor regeringen har udskudt forsøget med et halvt år?'
Margrethe Vestager er stor tilhænger af forsøget, og hun indledte sit svar med at sige til Thulesen Dahl:
- Jeg oplever spørgsmålet som udtryk for stor positiv interesse for det. Og jeg kan sige, at forsøget ikke er forsinket. Væsentlige dele kan gennemføres fra årsskiftet. Og jeg mener, at det er vigtigt, at kommuner får mulighed for at afprøve friheden uden sværende bånd.
Det svar var Kristian Thuesen Dahl ikke tilfreds med.
- De ni kommuner, der er udvalgt til frikommuneforsøget, har lagt stor energi og entusiasme i at gå ind i forsøget. Og så udskyder ministeren loven et halvt år. Hvorfor er det nødvendigt. Det er dybt frustrerende for dem.
Her citerede DF'eren en række medier - herunder ikke mindst dknyt - for udtalelser fra de utålmodige kommuner, f.eks. Odsherred.
- Kommunerne har virkelig set frem til det her. Det virker mærkværdigt at ministeren bruger valget som undskyldning for at udsætte loven, sagde Thulesen Dahl.
- Hvis virkeligheden havde været, at der lå et færdigt lovforslag på mit skrivebord, den første dag jeg trådte ind ad døren til ministeriet, så var det en anden sag. Men sådan er virkeligheden ikke. Når nu der ikke lå noget færdigt, så bliver vi nødt til at bruge lidt tid på at lave et ordentligt, gennemarbejdet lovforslag, svarede ministeren.
- Er det fordi regeringen har planer om at lave om på forsøget? ville Thulesen Dahl vide.
- Jamen jeg forstår godt utålmodigheden. Men jeg synes, det er ret afgørende, at Folketinget gør sig helt klart, hvad det er, vi laver. Nu triller vi videre med, hvad der kan gennemføres fra årsskiftet, og så laver vi et ordentligt og gennemarbejdet lovforslag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.