SORØ: Efter en undtagelse forrige år fra striben af borgerlige budgetaftaler, er der en undtagelse igen i år: Alle er enige om budgetaftalen for 2023.
Aftalepartierne har lagt vægt på, at "pengene skal passe", og derfor overholder man service- og anlægsrammer, man har i alle årene i budgetperioden en solid kassebeholdning, og man "overleverer en sund økonomi til kommende års budgetlægning", hedder det i aftaleteksten.
Overholdelsen af rammerne har dikteret reduceret service på en række områder. Der tilføres dog en midlertidig buffer på 8 mio. kr. i 2023 til det specialiserede børneområde, specialundervisningsområdet og ældreområdet for "det tilfælde, at de store merudgifter på områderne ikke aftager hurtigt nok", som det udtrykkes.
På det specialiserede socialområde tilføres der 3 mio. kr. i 2023 faldende til 2 mio kr. i 2024 og 1 mio. kr i 2025 til bedre opfølgning og fokus på mindre indgribende tilbud. Det er en investeringer, der i 2024 skal give en besparelse på 3 mio. kr., i 2024 på 6 mio. kr. og i 2026 på 9 mio. kr.
Paertierne bag budgetaftalen er De Konservative, Socialdemokratiet, Venstre, SF, Nye Borgerlige og De Radikale. Budgettet andenbehandles og besluttes endeligt i kommunalbestyrelsesmøde 12. oktober.
Se budgetaftale og tilhørende talmateriale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.