AARHUS / KALUNDBORG: Først så det ud til, at Kalundborg skulle miste sin fragtfærge til Aarhus. Men nu kommer der i stedet hele to færgeforbindelser, en fragtrute og en passagerrute, mellem de to byer.
Mols-Linien indstiller sin fragtrute den 15. september, men allerede dagen efter bliver der livlig trafik i farvandet.
Her indsætter rederiet Clipper Group den gamle DSB-færge 'Ask' som fragtfærge, mens rederiet Förde Reederei Seetouristik (FRS) i Flensborg samme dag indleder en fartplan med tre daglige afgange, skriver ritzau.