
Med hele 17 flere indbyggere i år end sidste år beholder Orø i Holbæk Kommune rekorden som den af de 27 småøer med længstvarende befolkningsfremgang. Nu for syvende år i træk.
Pr. nytår var der 968 beboere på Orø mod 951 forrige nytår og blot 843 i 2014. Ingen andre af småøerne står mål med det, men under ét er der i år et plus på befolkningskontoen med 4.522 indbyggere mod 4.506 sidste år.
De 16 flere opvejer dog ikke sidste års tilbageslag, da en tre år lang vækstperiode blev brudt med en nedgang på 26 i alt for småøerne under ét. De defineres som ikke landfaste helårssamfund, der ikke er selvstændige kommuner.
På plussiden i år er foruden Orø med 17 også Avernakø (Faaborg-Midtfyn Kommune) med 13 og Strynø (Langeland Kommune) med 12. I alt er 12 af de 27 øer på plussen, men andre befolkningsfremgange end de nævnte er étcifrede.
På minussiden tegner Fur i Skive Kommune, Tunø i Odder Kommune og Drejø i Svendborg Kommune sig for de største tilbagegange på henholdsvis ti, ni og otte indbyggere. I alt har ti øer oplevet tilbagegang, mens fem har holdt status quo.
De fleste af øerne har skiftende frem- og tilbagegange over årene. Foruden Orø med syv års fremgang i træk skiller Strynø og Bågø i Assens Kommune sig ud med fremgange fire år i træk, og Tunø og Skarø i Svendborg Kommune med tilbagegange tre år i træk. Ligeledes for tredje år i træk holder Barsø i Aabenraa Kommune og Hjortø i Svendborg Kommune nullet.
Se DK Nyts dataudtræk fra Danmarks Statistik med tabel over alle bevægelser for alle 27 småøer i årene 2016-2021.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.