dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Aabenraa med den gamle, historiske bymidte er en af de fire cases, idékonkurrencerne centrerer sig om.
Thomas Vilhelm/Ritzau Scanpix

Hvordan skal fremtidens parcelhuse og bymidter se ud?

To idékonkurrencer skal levere inspirerende fremtidsbilleder, der viser, hvordan vi kan bo og samles med udgangspunkt i mindre ressourceforbrug, større trivsel og rum til natur.
13. MAR 2024 6.55

Hvordan skal fremtidens bymidter og parcelhuskvarterer se ud?

Det udskriver ekspertgruppen for national arkitekturpolitik under Kulturministeret nu to åbne idékonkurrencer om, i forlængelse af at gruppen har spurgt landets kommuner om udfordringer i det byggede miljø. Målgruppen er landets arkitekter, landskabsarkitekter, byplanlæggere og andre interesserede, der vil være med til at skabe nye, attraktive fremtidsbilleder for bymidten og parcelhuskvarteret. Fremtidsbilledernes skal tage udgangspunkt i minimalt ressourceforbrug, trivsel for alle og rum til natur.

Den ene konkurrence handler om bymidten i fremtiden og har Høje-Taastrup og Aabenraa bymidter som omdrejningspunkt.

Den anden konkurrence handler om parcelhuskvarteret i fremtiden og har Kvaglund-kvarteret i Esbjerg Kommune og Galgehøj-kvarteret i Aars i Vesthimmerland i fokus.

Noget genkendeligt

- Ekspertgruppen har valgt to cases for hver konkurrence, fordi de tilsammen repræsenterer noget genkendeligt i vores land. Vi har både den gamle, historiske bymidte og den mere modernistiske forstadsbymidte, samt det etablerede parcelhuskvarter og det nyudstykkede kvarter, siger talsperson for ekspertgruppen Helle Søholt.

Kulturministeren skrev i efteråret 2023 til landets borgmestre og bad kommunerne om at komme med input til arbejdet med at forberede en national arkitekturpolitik.

34 kommuner bød ind med konkrete udfordringer, dilemmaer og betragtninger om det byggede miljø i deres kommune. Ekspertgruppen har herudfra valgt de fire case-kommuner til at illustrere to generelle udfordringer, i forhold til hvor borgere traditionelt set har mødtes – bymidten – og hvor mange danskere bor – parcelhuskvarteret.

- Jeg glæder mig til at blive inspireret og udfordret af de idéer, som kommer ind. Forhåbentlig kan de være med til at give nogle bæredygtige bud på, hvordan vi i bymidten og parcelhuskvarteret skaber fremtidens boliger og grønne byrum, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).

Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik er nedsat af kulturministen til at udarbejde en hvidbog med anbefalinger til en ny national arkitekturpolitik, og det er som led i det arbejde, at de to arkitektkonkurrencer er udskrevet.

Se konkurrenceprogrammet her.

dotn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hvordan-skal-fremtidens-parcelhuse-og-bymidter-se-ud

GDPR