Hvidovre Kommune får ny centerchef

KORT NYT24. JAN 2020 12.11

HVIDOVRE: Hanne Fjorbak Rasmussen bliver fra 1. februar ny centerchef for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv i Hvidovre Kommune. Den nye centerchef har været ansat i Hvidovre Kommune siden 1996, og hun har siden 2009 været udviklingschef. I juli 2019 blev hun konstitueret centerchef.

Hanne Fjorbak Rasmussen er oprindeligt uddannet cand.comm. og har blandt andet undervist i kommunikation på VUC og været leder i en eventvirksomhed i musikbranchen, før hun i 1996 blev ansat i en kommunikationsstilling i Hvidovre Kommune. Hun har videreuddannet sig inden for ledelse på blandt andet Kiol, Dispok og en diplomuddannelse i ledelse.

Hanne Fjorbak Rasmussen er 60 år og bor i Hvidovre sammen med sin mand.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev