Hvidovre har rotte-boom og ekstra lange ventetider

KORT NYT19. MAJ 2020 12.20

HVIDOVRE: Flere og flere rotter dukker op i Hvidovre. Kommunen oplever lige nu ekstraordinært mange anmeldelser fra borgerne, og det har givet ventetider på rottebekæmpelse på tre-fire uger. Det skriver TV2 Lorry.

Fra midten af marts til midten af maj er der kommet cirka 50 pct. flere henvendelser, end der plejer på denne samme tid af året. Lige nu er der omkring 200 husstande, der er på ventelisten til et besøg fra en rottebekæmper. Den voldsomme stigning er kommet bag på kommunen, fortæller Connie Nielsen, der er driftsleder i Vej og Park.

- På grund af den milde vinter havde vi også forventet, at der ville blive flere rotteanmeldelser i år. Men det vi oplever nu er ekstremt. Når borgerne anmelder sagen, kommer den direkte ud til rottebekæmperne også uden for kommunens normale åbningstider. Rottebekæmperne kan således hele tiden prioritere, hvilke sager der er vigtigst. Så vi vil gerne opfordre til, at man afventer besøg og ikke ringer for at rykke. Vi skal nok komme ud og få styr på rotterne, siger hun.

jeg

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt