Hvert tredje barn med særlige behov har sjældent eller aldrig lyst til at komme i skole

I 2012 kom lovændringen om inklusion med hensigten om, at flere børn skulle være en del af folkeskolen. Elevernes faglighed skulle løftes, og trivslen fastholdes. Det er dog langt fra alle børn, der er i trivsel, viser en ny analyse fra Børns Vilkår baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2021 blandt 2.672 børn i 4. og 7. klasse og data fra BørneTelefonen.

Undersøgelsen viser, at omkring hvert tredje barn med særlige behov sjældent eller aldrig har lyst til at gå i skole - dette gælder for 12 pct. af børnene uden særlige behov. 43 pct. af børnene med særlige behov svarer også, at de altid eller for det meste er bange for at blive til grin i skolen, mens 21 pct. svarer, at de sjældent eller aldrig lykkes med at lære dét, de gerne vil i skolen. Blandt børnene uden særlige behov svarer henholdsvis 20 pct. og 8 pct. det samme.

Hvert tredje barn med særlige behov svarer, at de på grund af deres diagnose nogle gange ikke kan deltage i undervisningen. 30 pct. af børnene med særlige behov spørger mindst et par gange om måneden de voksne derhjemme, om de må slippe for at tage i skole, selvom de ikke er syge, mens andelen er halvt så stor (14 pct.) hos børnene uden særlige behov.

Flere sociale udfordringer

Tallene peger også på, at en del af børnene med særlige behov kæmper med forskellige psykiske og sociale udfordringer og har fysiske symptomer på mistrivsel. 36 pct. har lav livstilfredshed og 28 pct. lavt selvværd. Blandt børnene uden særlige behov gælder det samme for henholdsvis 12 og 10 pct. Ligeledes svarer 22 pct. af børnene med særlige behov, at de føler sig ensomme, mens dette gælder for 6 pct. af den øvrige børnegruppe.

- Når et barn ikke trives i skolen, kan det hurtigt komme til at handle om, hvad 'barnets problem' er. Man kan være optaget af, hvordan barnet kan komme til at passe ind i skolen - i stedet for at se på, hvordan skolen kan tilpasses barnet. Man taler om problembørn og inklusionsbørn og får det derigennem til at handle om barnet. Vi er nødt til at gøre op med de individrettede forståelser af inklusion og sikre, at blikket også rettes mod de fællesskaber og sammenhænge, barnet indgår i. Vores undersøgelse fortæller meget tydeligt og med børnenes egne ord, hvor svært det er at gå i skole, når skolen ikke er indrettet til at rumme alle børn, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Begrebet 'børn med særlige behov' dækker over børn, som selv har angivet, at de har en eller flere af følgende diagnoser: ADHD/ADD, angst, autisme, depression og OCD.

ka