
Det viser en rundspørge, som DR har lavet hos næsten 400 borgmestre og udvalgsformænd. 57 pct. af de medvirkende politikere oplyser, at de har oplevet personlig chikane, og af dem har mere end hver femte fået trusler fra vrede borgere.
For Kai Bayer (R) fik truslerne personlige konsekvenser. I et brev kaldte en mand ham en stor idiot og skrev: 'Jeg vil gøre alt fremover for at smadre dig.' En borger truede også i telefonen med at komme med et dobbeltløbet jagtgevær for at skyde hovedet af ham. Det fik ham til at trække sig som formand for det særlige børneudvalg, der tager sig af sager med anbragte børn. I dag er han formand for social- og sundhedsudvalget.
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) fra København har deltaget i konfliktmægling med en mand, der udstedte dødstrusler mod hende på netttet. Manden truede hende med nakkeskud og skud i knæhaserne.
- Uanset trusler håber jeg, at jeg kan fortsætte med at kæmpe for det, jeg tror på, men hvis jeg skulle få børn, kan jeg da blive nødt til at tænke over det endnu en gang, siger hun.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.