KØBENHAVN / SKANDERBORG: Manden, der er tidligere CBS-studerende, fremsatte truslerne som kommentarer under falsk navn til to videoer, som Anna Mee Allerslev havde lagt ud på YouTube. Allerslev anmeldte selv truslerne, skriver Ekstra Bladet.
Manden er varetægtsfængslet i 13 dage, men nægtede sig skyldig i trusler mod embedsmand i funktion, men erkendte trusler på livet efter. Fængslingskendelsen er kæret til landsretten.
Han blev bl.a. også sigtet for at have sendt en e-mail til Skanderborg Kommune med emnet 'bombetrussel mod svømmehallen' hver søndag hele året rundt, hvor han pointerede, at 'mennesker kan dø, og at truslen skal tages alvorlig'. Truslen mod svømmehallen hænger sammen med, at en 'bestemt gruppe personer' har benyttet svømmehallen på det tidspunkt.
- Vi mener, at der er racistiske undertoner i sagen, siger politikommissær Ove Randrup, Station City til Ekstra Bladet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.