
HØRSHOLM: Den 1. november starter Jan Dehn i stillingen som børne- og kulturdirektør i Hørsholm Kommune. Bag sig efterlader han sin seneste stilling som direktør i Lejre Kommune med særligt ansvar for børn og unge. Han har også blandt andet haft chefstillinger i Halsnæs, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommune, ligesom han har en række tillidshverv som blandt andet bestyrelsesmedlem i Lær For Livet og i Børne- og Kulturchefforeningen med i bagagen.
- Hørsholm Kommune har et højt ambitionsniveau i forhold til at skabe god kernevelfærd for vores borgere, og derfor har vi også været på udkig efter en direktør med erfaring og samme høje ambitionsniveau. Det match fandt vi hos Jan Dehn, siger kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.
Jan Dehn kommer blandt andet til at stå i spidsen for et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet, skoleudvikling, etablering af specialskole, fortsat sikring af børnenes trivsel og for at fortsætte udviklingen af Kulturhus Trommen. Han bliver således øverste ansvarlig for en samlet økonomi på ca. 550 mio. kr. og ca. 800 medarbejdere.
- Det er meget tydeligt, at Hørsholm Kommune vil den gode kernevelfærd for alle generationer, og jeg ser frem til at være med til at udmønte de politiske beslutninger og sikre kernevelfærden, siger Jan Dehn.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.