dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

En direktør med særligt ansvar for børn og unge

Lejre Kommune har fået ny direktør med særligt ansvar for børn og unge. Valget er faldet på den 44-årige Jan Dehn
17. DEC 2014 6.24

LEJRE: Den 1. februar 2015 starter Jan Dehn i jobbet som direktør i Lejre Kommune. Han er 44 år gammel og kommer fra Halsnæs Kommune.

Jan Dehn kommer med 15 års erfaring fra 0-18 års området. Både som chef for dagtilbuds- og skoleområderne og som chef for det specialiserede socialområde. Han har arbejdet som chefkonsulent i KL, som dagtilbuds- og skolechef i Københavns Kommune og som områdechef i Halsnæs Kommune og senest som social- og familiechef.

Med i bagagen har han en uddannelse som cand.scient.pol. og startede som fuldmægtig i 1998 i KL. Han har siden taget en sidefagsuddannelse i retorik og kommunikation og efteruddannet sig inden for ledelse.

- Jeg er sikker på, at Jan med sin erfaring og drive kan være med til at omsætte de politiske visioner og planer, der er for vores børn og unge område, udtaler kommunaldirektør Inger Marie Vynne.

- Jeg glæder mig til at lære hele børn- og ungeområdet og Lejre Kommune at kende. Kommunalbestyrelsen har med budgetaftalen for 2015 sat fokus på tidlig indsats og forebyggelse. Det betyder, at dagtilbud, skoler og familieområdet skal arbejde tættere sammen med hinanden og med familierne om den tidlige forebyggende indsats. Jeg er optaget af, hvordan vi omsætter dette og andre mål, f.eks. målene med skolereformen, til en ny praksis der kommer alle børn og unge til gavn, siger Jan Dehn.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/en-direktoer-med-saerligt-ansvar-for-boern-og-unge

GDPR