Hovedstaden kan teste 2.500 personer om dagen

KORT NYT26. MAR 2020 15.46
TEMA: Corona

HOVEDSTADEN: Region Hovedstaden er nu klar til at teste både patienter og personale i langt højere grad end før - også patienter, der ikke er indlagt. Det er muligt, hvis man har symptomer, og ens egen læge vurderer, at der er mistanke om coronavirus, oplyser regionen.

- Vi oplever en enorm opbakning fra sundhedspersonalet. De vil alle samme hjælpe alt det, de kan. For dem er det selvfølgelig ekstra frustrerende, hvis man er sendt hjem med en forkølelse, og ikke må komme på arbejde, fordi de måske kan have coronavirus. Nu kan vi teste dem, og hvis det så bare en forkølelse, så kan de få vished og komme hurtigere tilbage på arbejde, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Test kan også udføres på ansatte i særlige nøglepositioner i fx praksissektoren, ældreplejen og indsatser for socialt udsatte.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev