
HOLBÆK: Et bredt flertal på 29 ud af 31 har besluttet, at Holbæk i sit 2018-budget skal udnytte Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til en skattestigning til sidste blodsdråbe. 43,5 mio. kr. fik kommunen lov at hæve skatten med, og 43,5 mio. kr. er præcis hvad skatten bliver sat op med.
Eller rettere skatterne, i flertal. Kommuneskatten hæves 0,2 procentpoint til 25,3 pct., grundskylden sættes op med 1,442 promillepoint fra 23,650 promille til 25,092 promille og dækningsafgiften genindføres med 2 promille.
I alt beregnet til netop de 43,5 mio. kr., mens en anden kommune med bevilget skattestigning, Odense, nøjedes med 84,3 mio. kr. af de tildelte 96,8 mio. kr. Vel nærmest en slags revanche fra sidste år, da Holbæk fik lov at sætte skatten op med 34,6 mio. kr., men alligevel undlod at gøre det.
Partierne bag skattestigningen er Venstre, Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Lokallisten. Liberal Alliance som sammen med V og DF sikrede ikke-stigningen sidste år, står udenfor.
De ekstra skattepenge suppleres af reduktioner i administrationen for 5 mio. kr. i 2018 og 10 mio. kr. årligt i overslagsårene, og af de således frigivne midler går 20 mio. kr. årligt øremærket til flere medarbejdere på småbørnsområdet: desuden annuleres en bebudet besparelse på 15 mio. kr. årligt på sygedagpengepulje til kommunens enheder, og også andre bebudede besparelser er trukket tilbage.
Til gengæld skal der fra effektiviseres for 28 mio. kr. i 2019, det dobbelte i 2020 og det tredobbelte i 2021. Aftaleparterne bemærker, at 'skatte- og afgiftsstigningen er udtryk for en midlertidig stigning, der forsøges rullet tilbage senest i 2021'.
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.