dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Holbæk-budget klarer sig uden bevilget skattestigning

Flertal fravælger 34,6 mio. kr.'s skattestigning som Indenrigsministeriet havde sagt god for. I stedet skal administration og ledelse spare
29. SEP 2016 15.47

HOLBÆK: En bevilget skatteforhøjelse fra Indenrigsministeriet til Holbæk Kommune kommer alligevel ikke i brug, efter at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med 17 mandater ud af byrådets 31 har indgået budgetforlig uden skattestigninger. I stedet kommer kommunens ledelseslag og administration til at holde for.

Holbæk Kommune var en af de fire kommuner, der midt i september fik Indenrigsministeriets tilladelse til at hæve skatten. Ifølge økonomiaftalen mellem regeringen og KL er der en pulje på 200 mio. kr. til kommunale skattestigninger, men den er nu reduceret til 165,4 mio kr., som Odense, Rebild og Læsø har forskellige andele af.

De 34,6 mio. kr. som var Holbæks andel er i princippet bortfaldet, forstået på den måde at andre kommuner ikke kan overtage beløbet med den medfølgende fritagelse for individuel sanktion, hvis kommuneskatten under ét ikke holder sig i ro. Hvis den gør, vil kommuner der ikke har fået tildelt en skattestigning af Indenrigsministeriet alligevel slippe for den individuelle sanktion, selv om de lader skatten stige, men altså uden på forhånd at være sikre på sanktionsfriheden.

I Holbæk erstattes den nu manglende ekstra skatteindtægt på 34,6 mio. kr. af en besparelse på 45 mio. kr., som kommer til at ramme administration og ledelse, mens ellers varslede besparelser på daginstitutioner, skoler og ældre er aflyst.

Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten og De Konservative står uden for forliget.
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/holbaek-budget-klarer-sig-uden-bevilget-skattestigning

GDPR