
Alle fire kommuner der har søgt om lov til at hæve skatten i 2017 har fået tilladelse, oplyser Indenrigsministeriet. En femte kommune trak sin ansøgning.
De fire er Odense, Holbæk, Rebild og Læsø, som dog ikke får opfyldt ders ønsker fuldt ud. Tilsammen havde de søgt om små 265,8 mio kr., men da rammen kun er på 200 mio. kr. har de fået tildelt mellem 7 pct. og 87 pct. af de søgte beløb.
Topscorer er Odense, der får lov at hæve skatten med 145,7 mio. kr. ud af det 200 mio. kr. den havde søgt om. Næstmest får Holbæk lov til, nemlig 34,6 mio. kr. ud af 40 mio. kr.
De to resterendekommuner er Rebild der tildeles en skattestigning på 17,9 mio. kr. ud af 23,1 mio. kr. og Læsø hvis kvote er 1,8 mio. kr. ud af ansøgte 2,7 mio. kr.
Kerteminde Kommune havde oprindelig søgt om lov til at hæve skatten med 15,1 mio. kr., men da det kom til stykket ønskede et flertal i byrådet ikke en skatteforhøjelse og trak sin ansøgning, skriver DR Fyn.
Pujlen til skattestigninger er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og KL. En anden del er, at kommunerne under ét skal holde den samlede kommunale skat i ro, ellers risikerer de både kollektive og individuelle sanktioner.
Med tilladelserne fra Indenrigsministeriet er de fire kommuner undtaget for individuelle sanktioner, hvis de holder sig inden for de udmålte beløb.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.