HOLBÆK: Holbæk Kommune har valgt Ulrich Schmidt-Hansen som ny koncerndirektør for den borgernære velfærd. Ansættelsen skal formelt bekræftes af Holbæk Byråd 8. marts.
Ulrich Schmidt-Hansen kommer fra en stilling som social- og sundhedsdirektør i Herlev Kommune. I sit nye job afløser han Kenn Thomsen, der fratrådte i november 2016.
Ulrich Schmidt-Hansen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, og foruden direktørstillingen i Herlev har han været fuldmægtig i Økonomi- og Erhvervsministeriet og senere Finansministeriet, sekretariatsleder i Fonden for Velfærdsteknologi samt centerchef i Furesø Kommune.
- Vi havde fornøjelse af et rigtig stærkt ansøgerfelt med i alt 21 kandidater, men Ulrich Schmidt-Hansen skilte sig positivt og markant ud, siger Holbæk Kommunes adm. direktør Rasmus Bjerregaard i en kommentar.
- Ulrich Schmidt-Hansen har en stor faglig bredde og en solid erfaring med økonomistyring. Derudover er han en mand, der formår at skabe resultater. Ikke blot på papiret, men også på vores skoler, plejecentre og andre borgernære institutioner, siger Rasmus Bjerregaard.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.