HOVEDSTADEN: Torsdag ankom skibet IDC Pearl til København med 32.117 ton træflis fra Brasilien, som skal brændes af som vedvarende energi til københavnernes radiatorer via Amagerværket, ejet af Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor. Muligvis stammer træet fra Amazonas Cerrado, som er et område med tropisk skov og savanne, som er rigt på dyre- og planteliv, skriver TV2 Lorry. Men det får ikke Hofor til at miste tilliden til sin leverandør:
- Det er kun godt, at vi bliver gjort opmærksom på områder, hvor der kan være problemer. Det er nemlig fuldstændig afgørende for os, at produktionen af biomasse er bæredygtig, og at alt omkring produktionen, herunder de sociale forhold, også er i orden, siger Jane Egebjerg Andersen, forsyningsdirektør hos Hofor i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Det er naturligvis vores klare forventning, at certificeringsordningerne, herunder FSC, og deres kontrolsystemer, der foretager kontrollen efter deres regler, fanger mulige problemer.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.