På Skolelederforeningens repræsentantskabsmøde i København er Claus Hjortdal og Dorte Andreas torsdag blevet genvalgt som henholdsvis formand og næstformand, oplyser foreningen.
Samtidig er Kristian Dissing Olesen, skoleleder i Silkeborg, og Lise Ammitzbøll la Cour, skoleleder på Frederiksberg, nye i hovedbestyrelsen. Claus Hjortdal og Dorte Andreas blev genvalgt til de politiske poster uden modkandidater. Claus Hjortdal gik blandt andet til valg på at sikre mere selvbestemmelse på skolerne.
- Jeg vil arbejde for, at det skal være attraktivt at blive eller være skoleleder. Jeg ønsker i højere grad, at skolernes ledelser sammen med bestyrelserne, eleverne og personalet bliver centrale i forhold til indsatser, kvalitet og skoleudvikling i en dialog med byråd og forvaltninger, siger Hjortdal, der har været formand siden 2014.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.