HJØRRING: Et flertal i Hjørring byråd vil renovere en af sine affaldsovne i stedet for at købe en ny storovn til Affaldsselskabet Vendsyssel Vest til 450 mio. kr., oplyser Nordjyske.
Et mindretal af Venstrefolk anført af tidligere AVV-formand Birthe Andersen ville dog satse de 450 millioner kroner til en helt ny storovn. Men et flertal fulgte AVVs bestyrelses forslag om at renovere en ovnlinje for 75 millioner kroner. Det vil forlænge ovnens levetid med 10 år og desuden forbedre dens udnyttelsesgrad.
Flertallets repræsentanter i byrådet anser fremtidens forhold på affaldsvarmeområdet for alt for usikre til at risikere en investering på 450 millioner kroner.
- Der er tanker om, at alt grønt husholdningsaffald i fremtiden skal i biogasanlæg og altså ikke går til affaldsselskabet, sagde borgmester Arne Boelt (S), som et eksempel på ubekendte faktorer, der kan komme til at indgå i regnestykket i fremtiden.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.