dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hindø forsøger comeback i Aarhus efter 19 år

KORT NYT
10. JAN 2017 13.56

AARHUS: 19 år efter, at sognepræst og tidligere rådmand Lone Hindø forlod byrådet i Aarhus, har hun nu besluttet at stille op igen for Socialdemokratiet ved KV17, skriver Århus Stiftstidende. Lone Hindø var i mange år medlem af byrådet for SF, og i 1986 blev hun byens første kvindelige rådmand. Derefter sad hun en periode i amtsrådet, og undervejs meldte hun sig ud af SF og ind i Socialdemokratiet. I 1998-2001 sad hun i byrådet for sit nye parti, inden hun valgte at forlade politik og hellige sig jobbet som sognepræst.

- Jeg havde egentlig ikke drømt om at vende tilbage, men da Socialdemokratiet i Borum-Lyngby partiforening spurgte, om jeg ville genopstille, opdagede jeg pludselig, at jeg havde lyst til det igen, fortæller hun til avisen.

Lone Hindø er 68 år og er ifølge Århus Stiftstidende især optaget af socialområdet og af vilkårene for forholdene for de borgere, der bor i udkanten af kommunen.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hindo-forsoger-comeback-i-aarhus-efter-19-ar

GDPR